Udgivet d. 04-05-2022
Årets ansøgningsrunde for arealstøtte er netop afsluttet. Hvis du har sendt dit fællesskema, kan du ændre i det, ligesom du kan nå at indsende et forsinket fællesskema til og med ændringsfristen 23. maj 2022. Du kan også overdrage betalingsrettigheder frem til ændringsfristen.
Læs mere her.
Modtager du grundbetaling, må du ikke ødelægge, fjerne eller reducere de søer, som ligger inden for dine markblokke. Få en genopfriskning af reglerne.
Med grundbetaling følger en række krydsoverensstemmelseskrav for god landbrugsmæssig og miljømæssig stand (GLM). Dine naturlige og kunstige søer eller vandhuller med omgivende randbevoksning på op til 2000 m2 kan være omfattet af GLM kravet og registreres som GLM landskabselement. Du kan få grundbetaling til din sø, når den er et GLM landskabselement, men du må hverken jordbearbejde, sprøjte eller på anden måde inddrage arealet i din landbrugsdrift. Almindelig pleje som afgræsning eller afskæring af tagrør er dog tilladt.
Læs mere om reglerne her.
Jordtemperaturen er døgngennemsnittet målt i 10 cm's dybde på en række målestationer. Det danner grundlag for at få vist jordtemperatur og en prognose for de enkelte postnumre.
Tjek jordtemperaturen i dit lokalområde (LandbrugsInfo.dk)
Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor du har jord.
Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere.
Kravet om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er fastlagt i bekendtgørelse nr. 842 af 23.06.2017. Heri står følgende:
”Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv.”
Det betyder, at målet skal være at bekæmpe planterne, så de dør. Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og sætter frø i løbet af august.
Du kan læse mere om bekæmpelse af bjørneklo her, siden kræver login til LandbrugsInfo eller kontakt din rådgiver.
Vår- og engbrandbæger er giftige plantearter (engbrandbæger er værst), og derfor meget uønskede. Det gælder især græsafgrøder, der skal opfodres som ensilage eller hø. Dyrene har svært ved at sortere de giftige planter fra - specielt for hø, da bitterstofferne forsvinder ved tørring, men giftigheden forbliver i planten.
Bekæmpelse af vår- og engbrandbæger er i foråret håndlugning, afpudsning, hvor det afslåede plantemateriale bortskaffes.
Den bedste bekæmpelse af brandbæger får du ved at sprøjte med Harmony SX i august måned, da det er her, de nye planter spirer frem.
Kontakt din rådgiver med hensyn til øvrige ukrudtsmidler, mængder og sprøjtetidspunkter.
SEGES Heste varetager koordineringen af den samlede faglige virksomhed omkring dansk hesteavl. Aktiviteterne skal imødekomme de forskellige avlsretningers ønsker om avlsmæssig ajourføring og forbedring af racerne.
Tlf.: 8740 5000
Mail: hestekontoret@seges.dk
Telefontid i Hesteregistreringen: 10.00-14.00 - personlig henvendelse kun efter aftale.
Landmænd og avlere kan hente gratis telefonrådgivning hos SEGES Hestes konsulenter inden for følgende områder:
Fodring
Foderproduktion
Staldindretning
Sygdomsforebyggelse
Reproduktionsforhold
Juridiske forhold om hestehandel
Økonomi
Skatte- og momsforhold
Produktionsstyring
Besætningsbesøg, foderplaner og anden sagsbehandling faktureres efter timeforbrug.
Rådgivningen vedrører alle forhold vedrørende opdrætning og reproduktion af heste.
Se mere om ofte stillede spørgsmål her
Find de autoriserede hingstestationer. Det giver sikkerhed for at hingsten er avlsgodkendt og at du får udført alle de nødvendige registreringer.
https://www.landbrugsinfo.dk/public/8/4/6/heste_autoriserede_hingstestationer
Har du spørgsmål til CHR, kan du kontakte Kundecenter og få hjælp. Du kan også finde svar på de oftest stillede spørgsmål på dette link.
Kontaktoplysninger
Adresse: SEGES Innovation P/S
Att. CHR-afdelingen
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
Tlf.: 7015 5015
Tryk 2 for CHR og registrering
Email: CHR-Skejby@seges.dk
Aftalepartierne er enige om en skattefri varmcheck på ca. 3.750 kr. til de hårdest ramte ca. 320.000 danske husstande.
Varmechecken målrettes husstande med årlig husstandsindkomst under 550.000 kr. efter AM-bidrag (ca. 598.000 kr. før AM-bidrag) og med en varmekilde, der er ramt af høje prisstigninger.
Følgende varmekilder er omfattet af aftalen:
Varmechecken udbetales automatisk til den omfattede målgruppe uden ansøgning, idet modtagerne identificeres på basis af registeroplysninger og øvrige eksisterende og tilgængelige datakilder. Desuden udbetales varmechecken hurtigst muligt. Læs mere her
Organisk flydende gødning fra flere forskellige fabrikanter har i 2020 og 2021 været forurenet med rester af sprøjtemidler (Clopyralid bl.a. kendt som Matrigon). Haveselskabet anbefaler, at du vælger andre gødningstyper, indtil der er kommet bedre styr på, hvilket plantemateriale, der anvendes i de økologiske gødninger.
Haveselskabet har været i kontakt med branchen og der er sket ændringer. Men der kan stå gamle dunke på hylderne. Mange afgrøder vil ikke tage skade af den lille rest som der er i gødningen, men bl.a. tomater peberfrugt er meget følsomme over for midlet, og giver sølle forkrøblede planter med lavt udbytte.
Haveselskabet anbefaler i stedet: