Udgivet d. 20-04-2022
Opdateret 13. april:
Landbrugsstyrelsen har valgt at forlænge årets ansøgningsrunde med seks dage. Det betyder, at den nye frist for at indsende fællesskemaet er torsdag den 28. april.
Bestyrelser og advisory boards i landbruget arbejder mere professionelt end nogensinde før. Det stiller store krav til dig som medlem. Med kurset Grundlæggende bestyrelsesarbejde bliver du klædt godt på til dit bestyrelsesarbejde.
Med Grundlæggende bestyrelsesarbejde får du:
Se program og tilmelding her.
Inden hestene lukkes på fold, bør marken tjekkes for giftige planter og samtidig tjekke hegnets tilstand. Var der giftige planter på folden sidste år, så start med at tjekke disse lokaliteter på marken. Flere giftige planter er meget hurtige i vækst om foråret og samtidig mest giftige på dette tidspunkt, det gælder f.eks. for natskygge. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere i det tidlige forår, inden de er gået i blomst. En god flora er et rigtig godt hjælpemiddel til denne inspektion.
Brandbægerne er stadigt et problem mange steder. Ved mistanke om giftige planter på folden er det vigtigt at sørge for, at dyrene ikke kan komme til planten eller bedre helt fjerne de mistænkelige planter. Glem ikke at mange af de planter, som er giftige for dyrene, også er giftige for mennesker, så sørg for at bære handsker og vaske hænderne grundigt bagefter.
Lugning
Manuel fjernelse af de giftige planter på små arealer er mange steder muligt og kommer du over marken i tide, er det i reglen ikke nogen uoverskuelig arbejdsbyrde. Brandbæger på marken, starter som oftest med ganske få brandbægere på arealet det første år.
Fjernes disse målrettet inden frøsætning, kan problemet klares med en overkommelig lugeindsats, så snart brandbægerne kan identificeres. Undlades denne tidlige indsats, vil problemet hurtigt accelerere og marken blive massivt invaderet med brandbæger i løbet af få år.
Hvis du har et par hjælpere, kan en fold med giftige planter hurtigt blive forvandlet til en sikker grøn mark igen.
Selvom det er bedst at fjerne de giftige planter så tidligt som muligt, når de er på rosetstadiet, er planterne meget lettere at finde, når de første blomster bliver synlige. Hvis du efterfølgende går folden igennem 1 gang om ugen de næste 2 måneder, vil det kun tage kort tid at fjerne evt. nye planter, som har blomstret siden sidst, eller som blev overset ved sidste lugning. Sørg for at de bortlugede planter ikke er tilgængelige for dyrene f.eks. ved at brænde dem eller få dem bort med renovationen.
Hvor sprøjtning er muligt, vil der ofte være flere muligheder for valg af sprøjtemiddel, og det anbefales at rådføre sig med en fagmand.
Kilde: Eric Clausen. SEGES, Heste
Klima-Lavbundsordningen er blevet forenklet i forhold til sidste år og muliggør nu, at indsatser for natur og miljø bedre kan integreres i udtagningen af lavbundsjorderne.
Du kan søge tilskud til udtagning af lavbundsjord fra 1. april og frem til 31. maj. Du finder oplysninger og link til ansøgning på Miljøstyrelsens hjemmeside Klima-lavbund.
Det tidligere effektkrav på 10 ton CO2/ha/år er fjernet og det betyder, at eksempelvis randarealer uden en klimaeffekt kan tages med i projektarealet. Derfor vil der nogle steder være langt bedre muligheder for at afgrænse området så det kan afgræsses til gavn for naturen. Randarealer, der tages ud af produktion vil også vil bidrage til kvælstoffjernelse.
Læs mere her.
Det primære formål med tilskud til skov med biodiversitetsformål er at bidrage til, at sikre stabile levesteder for at beskytte truede dyre- og plantearter, som er knyttet til levesteder i skove.
I skov med biodiversitetsformål tages særlige hensyn i skovdriften for at sikre biodiversiteten for særlige arter. Tilskuddet gives for at skabe muligheder for
ekstensiv skovdrift, rydning af uønskede arter, indsats for særlige arter, skovgræsning, bevaring af gamle træer og genetablering af naturlig vandstand.
Du kan læse mere om ordningen her - eller kontakte din rådgiver.
Ny udgave af virkemiddelkatalog til grundvandsbeskyttelse på landbrugsjord er netop blevet udgivet og klar til at blive taget i brug af landmænd og konsulenter.
I Danmark har politikerne besluttet, at der skal ske en ekstra indsats for at beskytte grundvandet. Derfor er der udpeget områder med fokus på at mindske risikoen for forurening af grundvandet. Disse områder kaldes indsatsområder.
Derudover er det blevet politisk besluttet, at der skal udpeges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), for at nedbringe risikoen for forurening af vores grundvand omkring vandforsyningsboringerne. Det har betydning for alle de erhverv, der ejer jord i de udpegede områder.
Læs mere her.
Forsøg viser høje eftervirkninger af vintervikke på enkelte lokaliteter. På grund af de høje gødningspriser kan det derfor være rentabelt at bruge kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger på arealer med lav forsyning af kvælstof, men mange steder vil det ikke være økonomisk rentabelt.
Forsøg viser, at der er meget stor variation imellem gødningsvirkningen af de kvælstoffikserende arter. Enkelte steder kan frivillige efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter give eftervirkninger på over 80 kg N pr. ha.
Læs mere her – siden kræver login til LandbrugsInfo ellers kontakt din rådgiver.
Du kan frit handle med og udveksle frø, når det er til ikke-kommercielt brug. Der er som udgangspunkt tale om ikke-kommercielt brug, hvis slutbrugeren er privat, altså ikke en virksomhed, eller brugen af frøene ikke er til erhvervsmæssig produktion. Frøsalg og udveksling af f.eks. grønsagsfrø til privatpersoner er dermed ikke omfattet af reglerne, og der er således ikke krav om sortslisteoptagelse eller certificering.
Hvis du deler frø, skal du dog også være opmærksom på, at du ikke kommer til at bidrage til at udbrede uønskede plantesygdomme og skadedyr.
Vær opmærksom på, at hvis du som privatperson køber en plante eller et planteprodukt, herunder frø, i lande uden for EU, skal du sikre dig et officielt plantesundhedscertifikat fra afsenderlandet. Der vil ellers være tale om en ulovlig indførsel. Der er ingen bagatelgrænse eller undtagelser i forhold til at have f.eks. lidt frø i bagagen eller et æble i tasken. Det gælder også, hvis du har købt planter eller frø i lande uden for EU via internet.
Læs mere her.