Header billede

FlexNyt - Uge 12, 2022

Udgivet d. 22-03-2022

Økonomi


Støtte til Unge, nyetablerede landbrugere

For at være berettiget til støtte efter den 1-årige støtteordning for unge, nyetablerede landbrugere, skal den unge landbruger opfylde følgende fire betingelser:

1) Den unge landbruger skal være under 41 år hele det første år, landbrugeren søger eller søgte grundbetaling første gang.

2) Den unge landbruger skal søge grundbetaling første gang senest 5 år efter landbrugerens første landbrugsmæssige etablering. Det betyder, at etableres landbrugeren første gang i 2016, og søges der første gang støtte i 2022, er landbrugeren ikke støtteberettiget.

3) Den unge landbruger skal være driftsleder af planteproduktionen for den landbrugs­bedrift, der søges støtte til. Driftsledelsen skal senest være til stede på den dato, hvor landbrugeren indsender ansøgning om støtte til unge nyetablerede landbrugere.

     Driftsledelse foreligger, når den unge landbruger, (a) udøver den faktiske og langsigtede kontrol, (b) er ejer eller medejer af landbrugsbedriften og (c) indgår i den daglige ledelse af landbrugsbedriften.

4) Endelig skal den unge landbruger søge støtten for den første bedrift, som landbrugeren etablerer sig på som driftsleder.

Ovenstående gælder i grove træk. For mere uddybende oplysninger kontakt din rådgiver.

Til toppen

Mark


Kvælstofprognosen 2022

Kvælstofprognosen for 2022 viser et uændret behov i forhold til normalt i hele landet. Kvælstofbehovet skal derfor ingen steder i landet i 2022 korrigeres for et afvigende indhold af tilgængeligt kvælstof (N-min).

En ellers tør vinter, der blev afsluttet med en regnfuld februar i 2022, har medført, at årets kvælstofprognose ender med 0 kg kvælstof over hele landet.

Læs mere her

Til toppen

Krat en del af det åbne land

Krat giver dyr og insekter mulighed for at søge føde og kan også fungere som skjul for mange mindre dyr. Det gælder både pattedyr og fugle, men også mange insekter som fx sommerfugle, der på blæsende dage kan bruge krattet til at søge læ for vinden.

I Danmark tænker vi det åbne land adskilt fra skovenes og mosernes krat og buskadser. Denne opdeling er dels opstået pga. vores brug af landskabet, hvor skovenes funktion traditionelt har været skovbrug, mens det åbne land har været brugt til landbrug i form af dyrkning eller dyrehold.

En sådan opdeling er dog kunstigt menneskeskabt og uden vores indblanding ville naturen i Danmark i langt højere grad være et mosaiklandskab, hvor åbent land, skov og krat ville blande sig. Krat udgør værdifulde levesteder for mange dyr, planter og svampe og nyere forskning har vist, at de er blandt de mest artsrige naturtyper vi har herhjemme.

Læs mere om de fordele som et krat giver her

Til toppen

Plant hjemmehørende og hvidblomstrende buske og træer i læhegn og remiser

I foråret står mange træer og buske i landskabet som hvid­blom­strende ta’ selv-borde og lokker på de vilde bier. Sammen med pilekrat byder de på en tidlig føderessource for flere insekter. Derfor kan du opnå 3 bi-point ved at sørge for, at der er hvidblomstrende buske og træer i dine læhegn og remiser (se faktaark under læs mere).

For biernes skyld kan det være en god idé at etablere et læhegn eller en remise, hvor der før var landbrugsjord, men undgå at nedlægge et gammelt hegn for at udskifte det med et nyt. Over tid bliver hegnene mere og mere værdifulde som levesteder, og det kan derfor være et tilbageskridt hvis et gammelt hegn udskiftes med et nyt.

Skal man plante, så anbefaler SEGES hvidblomstrende danske arter af træer og buske, såsom engriflet hvidtjørn, slåen, skovæble, almindelig hæg og mirabel.

Læs mere her

Til toppen

Nye krav til import og avl af læggekartofler

Den 11. april 2022 træder nye krav til import og avl af læggekartofler i kraft. Det er vigtigt, at din virksomhed orienterer sig om relevante ændringer. Derfor har vi samlet en oversigt over ændringerne i denne nyhed.

Se ændringerne her

Til toppen

Økologi


Der er sket opdatering i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2022

Du kan se en opdateret økologivejledning 2022 her

Til toppen

Info


Landbrugets klimadag

Alle landbrug skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra landbrugsproduktionen. Og snart er der konkret hjælp at hente med klimaværktøjet ESGreen Tool, der kommer i slutningen af marts.

Med ESGreen Tool kan du beregne klimaaftrykket på din bedrift og få viden til at vælge de mest effektive tiltag, der kan reducere drivhusgasudledningen.

Det lokale rådgivningsselskab/landboforening og SEGES Innovation inviterer til klimadag mange steder rundt i landet. Bemærk at der afholdes møder på forskellige tidspunkter af dagen. Her vil være masser af inspiration og konkret vejledning i forhold til, hvordan du kan arbejde med at sænke klimaaftrykket på din bedrift, og det er muligt at få personlig vejledning.

Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at være medlem af landboforeningen for at være med.

Klimadagen giver dig gratis adgang til ESGreen Tool

I 2022 er klimaværktøjet ESGreen Tool gratis for alle, der deltager i en klimadag. Uden denne rabat vil det årlige abonnement ligge i niveauet 1.500-2.000 kr., afhængigt af hvor mange produktionsformer, der er på bedriften.

Se oversigt over alle klimadage.

Til toppen

Ny orlovsmodel om øremærket barsel er vedtaget

Den 3. marts 2022 vedtog Folketinget lovforslaget om ændring af barselsloven. Lovændringen indebærer øremærkning af 11 ugers orlov til begge forældre, såfremt de er lønmodtagere. De nye regler træder i kraft for forældre som får barn fra og med den 2. august 2022. Opdateret 4. marts 2022.

Folketinget vedtog den 3. marts 2022 den nye orlovsmodel, som sikrer en mere ligelig fordeling af orlov mellem mødre og fædre, så mor og far som udgangspunkt får 24 ugers orlov hver efter barnets fødsel med ret til barselsdagpenge. Modellen øremærker 11 ugers orlov til hver forælder. Øremærkningen gælder alene for lønmodtagere, og omfatter derfor hverken selvstændige, ledige eller studerende.

For yderligere oplysninger kontakt din rådgiver.

Til toppen

Ansøgningsrunden for skov med biodiversitetsformål er nu åben

Fra 15. marts til 13. maj 2022 kan private skovejere og kommuner søge om tilskud til biodiversitetsformål i skov, der er over 50 år gammel.

Private skovejere og kommuner kan søge om tilskud til aktiviteter i skov, der er over 50 år gammel, og som fremmer eller bevarer bio­diversiteten og levesteder for truede, skovtilknyttede arter. Ansøgere kan få tilskud til skov med ekstensiv skovdrift, skovgræsning, bevaring af træer til naturligt henfald, rydning af uønsket opvækst, særlig indsats for arter samt etablering af naturlige vandstandsforhold.

Læs mere om ordningen her.

Til toppen

Arrangementer


Vil du se køerne danse den 10. april

Så skal du som noget nyt i år booke en billet. Der er økodag på 45 gårde rundt i landet. Du finder gårdene her https://økodag.dk/find-vaert/, hvor det også er muligt at bestille en gratis billet. Det nye system skyldes at der mange steder har været vanskeligt at finde bl.a. parkering – eller nå frem til at se dyrene på marken.

Til toppen

Hold dig orienteret om de kommende arrangementer hos SAGRO

Til toppen
Download pdf