Udgivet d. 15-03-2022
Med de nuværende visumregler kan alle ukrainere visumfrit opholde sig 90 dage i Danmark. Dvs. at alle familier til ukrainere i Danmark kan komme til Danmark, hvor de kan være min. 90 dage.
Hvis hjemrejse ikke er mulig, kan de blive i Danmark, jf. de nye regler, som dog kan ændre sig. De har derfor også mulighed for at søge om asyl, når de er i Danmark.
Visumfri indrejse til Danmark
Ukrainske statsborgere, der gerne vil rejse ind i Danmark visumfrit, skal opfylde de grundlæggende betingelser for visumfri indrejse. Det er bl.a. gyldigt biometrisk pas udstedt efter 12. januar 2015, tilstrækkelige midler til at betale for ophold og hjemrejse samt sandsynliggøre formålet med opholdet.
Læs mere om de aktuelle regler her.
Find nyheder og viden om, hvad situationen i Ukraine kan betyde for dig og dine medarbejdere, siden henvender sig til ukrainske medarbejdere og landmænd, som har ukrainske medarbejdere. Siden opdateres løbende:
https://www.landbrugsinfo.dk/public/0/6/8/ukraine_info_landmand_medarbejder
Haveselskabet har nogle fine artikler om dét at anskaffe drivhus, og hvor det skal placeres.
Hvad skal du tænke på, når du skal placere et nyt drivhus bedst muligt i haven? Hvordan indretter du bedst dit drivhus? Skal det fx have belægning på gulvet eller faste bede. Nogle dyrker tomater i drivhuset og andre eksotiske planter, mens andre anskaffer et drivhus blot for at have et hyggeligt rum til at slappe af og nusse med havesysler.
Og husk at et drivhus kræver ikke mere arbejde end dét, du gør det til, så måske skal du bare skrue ned for ambitionerne.
Har du masser af tid, kan du boltre dig i tomater og salat, men kniber det med tiden, og synes du, der er alt for meget arbejde med at så, passe fremspirende planter, nippe sideskud osv., er der masser af andre muligheder. Det er dit drivhus – du bestemmer.
Præcisionsjordbrug er et alternativ til efterafgrøder, der kan være økonomisk interessant for mange, især nu da flere efterafgrødekategorier kan erstattes med ordningen. Ordningen har afstedkommet en række spørgsmål omkring krav og muligheder i ordningen.
Det skal bemærkes, at bekendtgørelsen, der skal beskrive kravene, endnu kun er i høring, så derfor er følgende med forbehold for ændringer.
Læs mere om de foreløbige krav her
Der er rigtig mange penge i at vælge den rigtige blanding af kløvergræs. Så husk at det er dig, som vælger græsblanding og ikke en tilfældig frøhandler – det er før set, at kunden er kommet hjem med dét, der lige var på hylden – og som ikke egnede sig særlig godt til det formål, det var tiltænkt.
Foråret og sommertiden er over os, og såtiden nærmer sig. Dermed skal der også sås nyt udlæg. Her er det vigtigt, at sådybden højst er 1 til 2 cm for græs og især kløver. Ved dybere såning af kløver mister du det halve af kløverplanterne. Tjek derfor sådybden efter at have sået 50 meter. Sådybden måles fra det øverste af såsporet til frøet, og du må gerne kunne se 15 til 20 % af frøene på overfladen af såsporet som sikkerhed for, at der ikke sås for dybt.
Afstanden mellem såskærene anbefales højst være 12,5 cm. Hvis du øger afstanden til hhv 15,0 og 16,5, giver det et lidt lavere udbytte og en mere åben afgrøde i udlægsåret (iflg. Torben Frandsen, SEGES). En åben afgrøde øger risikoen for ukrudt, især skræpper og tidsler i det første år. Hvis der er større afstand, hvad den er på nogle nyere såmaskiner, kan udlægget sås af 2 gange med en lidt forskudt såretning. Det kan i øvrigt være fordelagtigt andre steder også.
Store, gamle træer, også kendt som veterantræer, er et af naturens smukkeste, og samtidig allermest artsrige levesteder. Livet omkring et træ ændres hele tiden i takt med at det vokser, ældes og dør. Særligt de gamle træer tilbyder en række værdifulde levesteder, som ikke findes på de yngre træer, og som giver udfoldelsesmuligheder for et væld af arter. Selv når træet står tilbage som en hul, død ruin er det stadig fuld af liv.
Bøg og eg fældes typisk når de er omkring 100-130 år gamle. Men selvom sådanne træer af de fleste opfattes som gamle, så er de faktisk stadig relativt unge set fra et biologisk synspunkt. Ofte kan de leve i mindst 100 år mere før de begynder at gå i forfald.
Læs mere her.
Vilde bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter er i tilbagegang i den danske natur. Det skyldes blandt andet, at de mangler mad i form af nektar og pollen fra blomster. Én måde du kan give insekterne en hånd, er derfor ved at sørge for, at der er masser af blomstrende planter på din bedrift.
De fleste insekter foretrækker vilde, danske plantearter. Mange af dem findes allerede – ganske gratis og uden nogen særlig arbejdsindsats – langs vejkanter, markskel, levende hegn og på naturarealerne. Det handler faktisk bare om at lægge mærke til dem, og sørge for, at de får de bedste betingelser for at blomstre – både til glæde for dig og insekterne.
Læs mere om de vilde og almindelige blomster her.
Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten.
Læs mere om kapiteltakster her
Hvis hønsene går i hønsegård, og den er godt ”smattet” efter vinteren, kan hønsene komme til at mangle grus og småsten, som de bruger til kråsemateriale. Hvis hønseklatterne begynder at se lidt ”uldne” ud, kan det være tegn på, at hønsene mangler kråsemateriale. Så hvis hønsegården efter vinterens regn ligner en stor kage, kan det være en god idé at lave et lille hjørne med sand og grus. Så skal de nok selv finde de småsten, de har brug for.
