Header billede

FlexNyt - Uge 48, 2021

Udgivet d. 01-01-0001

Info


Tænk på din skat inden nytår

Har du almindeligt kalenderårsregnskab, er der en række forhold, du som landmand mv. skal være opmærksom på, før 2021 er forbi. Flere skatteregler har nemlig ”skæringsdag” ved årsskiftet. Læs mere her.

Til toppen

Økologi


Fristen for ansøgningsrunden for økologisk arealtilskud og plejegræstilskud forlænges

Landbruget får 14 ekstra dage til at komme i mål med ansøgningerne om økologi- og plejegræstilsagn. Den nye ansøgningsfrist hedder dermed fredag d. 17. december 2021.

”Vi har lyttet til landbrugere og landbrugskonsulenter og imødekommer ønsket om at udvide ansøgningsrunden. På den måde sikrer vi, at alle interesserede får mulighed for at søge ordningen” siger konstitueret enhedschef i Landbrugsstyrelsen, Kathrine Marie Steffensen.

Til toppen

Husdyrdatabase på vej for økologiske dyr - OBS!

Fra 1. januar 2022 går en ny husdyrdatabase i luften, hvor økologiske landmænd kan markedsføre og søge efter økologiske dyr. Med databasen kommer samtidig et krav om, at du først kan søge dispensation til at indsætte ikke-økologiske dyr, hvis de dyr du søger, ikke er tilgængelige i databasen. Databasen vil være gratis, også når du vil udbyde dyr til salg.

Læs mere om de nye regler her.

Til toppen

Fjerkræ


Hobbyhøns ved Slagelse ramt af fugleinfluenza

En lille hobbybesætning med blot to høns i Rude ved Slagelse har onsdag fået konstateret fugleinfluenza. Det viser analysesvar fra Statens Serum Institut. Dermed er to hobbybesætninger blevet smittet inden for en måned. Begge høns er døde.

I begyndelsen af november konstaterede Fødevarestyrelsen fugleinfluenza i en stor pro­fessionel kalkunbesætning ved Slagelse med ca. 28.000 dyr og få dage efter i en hobby­besætning ikke langt derfra.

'At vi nu anden gang i november konstaterer fugleinfluenza i en hobbybesætning viser, hvor vigtigt det er, at også hobbyhønseavlere følger Fødevarestyrelsens regler', understreger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Signe Balslev.

Fødevarestyrelsen har oprettet en 3-kilometers og en 10-kilometers restriktionszone rundt om den smittede besætning. Inden for zonerne er det bl.a. forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Ejerne af fjerkræ inden for zonerne skal holde dyrene isoleret og beskyttet mod kontakt til andre dyr, herunder vilde fugle. Alle fjerkræejere i 3 km-zonen skal desuden registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk.

Læs mere om reglerne her

Til toppen

Heste


Vinterfodring af heste

Efteråret har været mildt, men snart kommer den første nat med frost. Det betyder, at græsset sikkert vil gå i stå og hestene skal over på vinterfoder. Det græs, som de har haft mulighed for at æde, skal udskiftes med andet grovfoder. Det er vigtigt, at overgangen fra græs til konserveret foder sker langsomt og helst over 2–3 uger. Hvis overgangen sker for hurtigt, kan mikroorganismerne i hestens tyktarm og blindtarm ikke nå at omstille sig. Så er der risiko for, at hesten får kolik – eller andet bøvl med fordøjelsen.

Hesten vil helst æde hele dagen, hvis der er mulighed for det. Det skyldes ikke, at hesten er specielt forædt, men at den har en lille mavesæk og derfor ikke kan optage meget foder på én gang. Heste er specielt udviklet til at omsætte tungt fordøjelige fodermidler. Hvis hesten selv kunne vælge frit, ville den mest æde tørt og tungt fordøjeligt græs. Det valg har hesten ikke i stalden. Derfor er den afhængig af, at vi tildeler den meget tungt fordøjeligt foder, som den kan æde det meste af døgnet og kun lidt let fordøjeligt foder som fx havre, byg og majs.

For at sikre at hesten ikke får for meget eller for lidt protein, bør du få udtaget en foderanalyse af især grovfoderet. Når du er i gang, bør du også få udtaget en mineralanalyse, så du kan sikre, at også mineralsiden kan afbalanceres. En foderanalyse koster ca. 500 kr., og en mineralanalyse koster ca. det samme. Dit lokale kvægbrugskontor kan være behjælpelig med at få analysen udtaget og indsendt.

Til toppen

Mark


Mulighed for fortsat dyrkning - pesticidfri dyrkning

Fortsat landbrugsdrift uden pesticider kræver omlægninger, der med hensyn til bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere svarer til økologisk drift. Derfor kræver det særlig fokus på valg af sædskifte og mekanisk bekæmpelse af ukrudt. Pesticidfri dyrkning er dog ikke det samme som økologi. Ved pesticidfri dyrkning må der gødes efter de generelle regler, hvorimod der i økologisk jordbrug er yderligere begrænsninger med hensyn til gødning. Endvidere kan pesticidfri produktionen ikke afsættes til en højere pris og ikke modtage økologitilskud.

Ved fortsat landbrugsdrift uden pesticider, vil der senere være mulighed for at omlægge arealerne til andre anvendelser.

Læs mere om mulighederne her

Til toppen

Omlægning til natur og indsatser for øget biodiversitet

Er din ejendom berørt af rådighedsindskrænkninger om pesticidfri arealanvendelse, er der flere muligheder for at lave mere natur på arealer, der tidligere har været i omdrift. Har du et ønske om at etablere natur samt øge biodiversiteten på et areal, bør du så vidt muligt genskabe de naturlige processer. Det kan blandt andet gøres ved at ”slippe tøjlerne” og give plads til naturlig tilgroning, stoppe med at dræne, samt sætte græssende dyr på arealerne.

Læs mere om mulighederne her

Til toppen

Skovrejsning som redskab til grundvandsbeskyttelse

Overvejer du at rejse skov i forbindelse med, at din ejendom er berørt af rådighedsindskrænkninger om pesticidfri arealanvendelse, bør du være opmærksom på at inddrage det areal, der giver bedst mening for din ejendom både landskabsmæssigt og dyrkningsmæssigt, selvom dette måske ligger udover forholdet med rådighedsindskrænkninger. Skovrejsning er en meget langsigtet beslutning og uanset om arealet pålægges fredskovspligt, er det vigtigt at få lagt den plan, der er rigtig for dig og din ejendom. Overvejelser i forbindelse med skovrejsning omfatter en lang række biologiske, landskabsmæssige, økonomiske og driftsmæssige forhold, som alle indvirker på hinanden. Du anbefales derfor at søge professionel hjælp.

Læs mere om skovrejsning her.

Til toppen

Bekæmpelsesmidler - nye og ændrede godkendelser

Se oversigten over nye og ændrede godkendelser til brug i landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager, frugt og bær her

Til toppen

Arrangementer


Følg med i 10 spændende webinarer - hver torsdag frem til jul

Resten af året arrangeres 10 spændende webinarer, som du kan følge med i hver uge + en særlig juleudgave.

Ved tilmelding køber du dig adgang til alle webinarerne. Er du forhindret I at se et eller flere webinarer, når de sendes live, så fortvivl ikke, du får naturligvis adgang til at se alle optagelserne efterfølgende.

Her kan du læse mere om de enkelte webinarer.

Til toppen

Kom med til plantekongres 2022

Nu kan vi igen mødes til Nordens største plantefaglige begivenhed den 12.-13. januar 2022 i MCH Herning Kongrescenter. Du kan se frem til et par dage sammen med kolleger, hvor du bliver opdateret på den nyeste viden, der påvirker din branche nu og i fremtiden.

Se program og tilmelding her

Til toppen
Download pdf