Udgivet d. 16-11-2021
Ny aftale indebærer øremærkning af 11 ugers orlov til begge forældre, hvis de er lønmodtagere.
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en politisk aftale om, hvordan EU’s orlovsdirektiv skal implementeres i Danmark.
Regeringen har indgået en aftale om øremærket barsel med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet. Aftalen indebærer, at der med den kommende orlovsmodel bliver sikret en mere ligelig fordeling af orlov mellem mødre og fædre, så mor og far som udgangspunkt får 24 ugers orlov hver efter barnets fødsel.
Aftalen er en implementering af EU-direktivet fra 2019, som forpligter medlemslandene til at indføre mindst ni ugers øremærket orlov til hver af forældrene, hvis de er lønmodtagere. Selvstændige er ikke omfattet af direktivet – og heller ikke af den indgåede aftale.
Alle kvinder har fortsat ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og forældre har fortsat tilsammen ret til 48 ugers orlov efter fødslen. Dermed er det samlede antal orlovsuger med barselsdagpenge, som forældre har ret til, uændret. Med den nye model får hver forælder efter fødslen som udgangspunkt 24 ugers orlov hver med ret til barselsdagpenge.
Aftalen øremærker 11 ugers forældreorlov til hver forælder
Det betyder konkret, at fædre får 9 ugers øremærket barsel mere, mens mødre får 3 ugers øremærket barsel mindre. Præcis som i dag vil hver af forældrene også fremadrettet have ret til 2 ugers øremærket barsel, som de skal afholde i forbindelse med fødslen.
Hvis man er lønmodtager, vil yderligere 9 af de 24 uger være øremærket og skal afholdes inden for det første år efter barnets fødsel. Hvis de øremærkede uger ikke bliver afholdt, vil de bortfalde. De resterende 13 uger kan som udgangspunkt frit overdrages mellem forældrene og blive afholdt, frem til barnet fylder 9 år.
Aftalen omfatter alene lønmodtagere. Kravet om 9 ugers øremærket barsel gælder derfor ikke for selvstændige, ledige og studerende. De kan vælge at overdrage op til 22 uger til den anden forælder, hvorved kun 2 uger – som i dag – ikke kan blive overført.
Derudover bliver solofædre ligestillet med solomødre i forhold til antallet af orlovsuger efter fødslen, så begge får ret til at holde 46 ugers orlov. Samtidig vil soloforældre fra 1. januar 2024 få mulighed for at overdrage en del af deres orlov til et nærtstående familiemedlem. Endelig får LGBT+-familier mulighed for at fordele orloven mellem op til fire forældre.
Læs evt. mere her (siden kræver login til LandbrugsInfo).
Kilde: Landbrugsinfo – 27. oktober 2021 - Maria Louise Dahl Thyssen
Onsdag den 10. november 2021 sletter Landbrugsstyrelsen alle fuldmagter i Tast selv, der ikke virker. Det gør de for at løse en teknisk udfordring. Nogle brugere oplever, at de ikke kan åbne eller finde skemaer i Tast selv. Det kan skyldes, at der vælges en fuldmagt, der ikke længere kan bruges i det nye Tast selv. Det er ikke muligt at se i Tast selv, om en fuldmagt er i en forældet version.
På den måde kan du fremover kun vælge og bruge aktive fuldmagter, når du skal søge og indberette i systemet. Når Landbrugsstyrelsen fjerner de fuldmagter, der ikke længere virker, vil du samtidig få et bedre overblik over alle fuldmagter i Tast selv.
Hvis du får hjælp til at søge tilskud til økologisk arealtilskud eller plejegræs, skal du bruge en fuldmagt til Tast selv. Det er vigtigt, at du tjekker, om din fuldmagt er aktiv, da Landbrugsstyrelsen netop har fjernet en række fuldmagter, som ikke virkede i Tast selv.
Hvis du lige nu skal søge om økologisk arealtilskud eller plejegræs, anbefaler Landbrugsstyrelsen derfor, at du tjekker, om dine fuldmagter er aktive i Tast selv.
Læs mere her.
Græs og majs er de fleste steder ved at være pakket godt sammen på ensilageplads og i plansilo. Derfor er det tid at følge op på, hvordan vandet kommer væk. Kan det løbe af pladsen og hen til afløb – og kan afløb og brønd følge med?
Det er vigtigt at tjekke op på, da flere kommuner igennem de seneste år har haft stor fokus på håndtering af overfladevand fra ensilagepladser/siloer. Det har de haft, fordi de desværre oplever det som kilde til forurening af vandløb m.v.
Se hvilke krav der er til plansiloer og silopladsen her.
Der har været meget fokus på drøvtyggernes udledning af metan i klimadebatten. Heste udleder også metan til omgivelserne. Heste danner dog væsentligt mindre metan end en tilsvarende drøvtygger med den samme vægt.
Selvom hesten ikke er en drøvtygger, har den relativ stor blind- og tyktarm, hvor der sker en mikrobiel omsætning af foderet, hvorved der dannes metan. En proces som kan sammenlignes med drøvtyggernes vom. Ved forsøg er hestens metan produktion blevet estimeret til 20,7 kg metan for en gns. hest på 600 kg og 29,4 kg metan for en Belgierhoppe på ca. 800 kg, svarende til 34 % af metanproduktionen fra en ammeko.
Metanproduktionen fra heste er afhængig af foderrationens sammensætning. Størst syntes metanproduktionen at være ved fodring med meget fiberrigt og tungt fordøjeligt grovfoder som f.eks. sent slået hø og lignende. Der er dog behov for mere viden om, hvordan fodringen og foderrationens sammensætning påvirker produktionen af metan.
Tabet af metan hos heste i forbindelse med foderomsætningen målt i forhold til energioptagelsen DE (fordøjelig energi), var i forsøg meget mindre hos heste end hos drøvtyggere og forskerne konkluderer således, at heste producerer 3,3 gange mindre CH4 (metan) i forhold til drøvtyggere.
Læs mere her.
Fødevarestyrelsen har 1. november 2021, som konsekvens af den forhøjede risiko for fugleinfluenza, indført krav om indelukning eller overdækning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
Alle fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal som udgangspunkt lukkes ind pr 1. november 2021.
Hvis du ikke vil lukke alt dit fjerkræ ind, har du nedenstående muligheder for at bevare et udeareal.
Alle fugle og fjerkræ skal være indhegnet. Det vil sige, at hvis du har høns eller andet fjerkræ til at gå frit, skal de lukkes ind i en indhegning, så de ikke har mulighed for at slippe ud.
Der er desuden krav til overdækning af udearealer til fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Du skal som landbruger:
Træer og større buske kan erstatte kravet om overdækning for det givne areal, som trækrone og/eller busk dækker. Øvrigt areal i indhegningen er omfattet af kravet om overdækning.
Læs mere om reglerne her bl.a. om konsekvenserne for økologiske dyr.
Landbrugsstyrelsen afmeldte i foråret alle bedrifter, der frivilligt var tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Derfor er det nødvendigt, at små økologiske bedrifter under 10 ha, som modtager husdyrgødning og/eller kvælstoftillæg under Økologisk arealtilskud, tilmelder bedriften igen inden 31. juli 2022.
Læs mere her
Landbrugsstyrelsen afmeldte i foråret alle bedrifter, der frivilligt var tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Derfor er det nødvendigt, at små økologiske bedrifter under 10 ha, som modtager husdyrgødning og/eller kvælstoftillæg under Økologisk arealtilskud, tilmelder bedriften igen inden 31. juli 2022.
Læs mere her
Hvis du også har lagt mærke til, at der er flere danske kål at vælge imellem nede i supermarkedet, så tager du ikke fejl. Siden 2015 er det danske areal med kål nemlig steget med 25 %. Det er især de fynske landmænd, der er glade for at dyrke den sunde grøntsag.
Det er sjette år i træk, at kålarealet stiger. Her kan vi se, at Fyn er Danmarks kålcentrum. Samlet set bliver der dyrket godt 1.900 ha kål i hele landet, og her bliver 665 af dem dyrket på Fyn. På andenpladsen er Vestjylland, hvor der bliver dyrket 467 ha.
Læs mere her
