Udgivet d. 02-11-2021
Som ejer af en landbrugsvirksomhed har du nogle risici, som handler om dig selv og dine medarbejdere. Det er først og fremmest sygdom, død og ulykker. Det hører også til de menneskelige risici, at du kan blive skilt, og at din nu tidligere ægtefælle trækker kapital ud af
virksomheden.
Alle disse risici dækker over situationer, som du formentlig helst ikke tænker på eller taler om. Men det gør det ikke mindre vigtigt at forebygge situationerne og gøre noget for at mindske konsekvenserne, hvis uheldet alligevel er ude. Derfor er det vigtigt, at du afdækker de menneskelige risici for din virksomhed.
Hvis ikke du gør det, risikerer du i værste fald økonomiske tab oven i en i forvejen ulykkelig situation, hvis uheldet er ude.
Hvis din virksomhed bliver ramt af pludselig opstået sygdom, ulykke eller død, er det vigtigt, at du har handlings- og arbejdsplaner klar, som præcist beskriver, hvilke tiltag du eller en anden skal iværksætte. Det sikrer, at den daglige produktion i størst mulig udstrækning fortsætter uændret, uanset hvad virksomheden bliver udsat for. Her under vigtige samarbejdspartnere som ofte vil kunne være en støtte i begyndelsen.
Mange landmænd tror, at de selv er dækket af de lovpligtige arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringer, eller at en medhjælpende ægtefælle som minimum er. Det er dog ikke tilfældet, fordi forsikringerne som udgangspunkt kun dækker ansatte medarbejdere.
Du kan læse mere her (kræver login til LandbrugsInfo) eller kontakt din rådgiver.
Knap otte ud af ti forbrugere siger, at de går op i dyrevelfærd, når de køber ind. Det viser en undersøgelse som YouGov har udarbejdet for Fødevarestyrelsen.
Det Statslige Dyrevelfærdsmærke er en hjælp til forbrugerne, så de let kan finde fødevarer i køledisken fra dyr, som har haft bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdsmærket viser med enten et, to eller tre grønne hjerter, hvor meget dyrevelfærd man får med i indkøbskurven, når man vælger kød og mejeriprodukter med hjertet.
Dyrevelfærdsmærket blev introduceret på grisekød tilbage i 2017. Siden er både kylling, mejeriprodukter samt kalve- og oksekød kommet ind under mærkets vinger. I dag producerer 1.500 landmænd under ordningen.
Fødevarestyrelsens kampagne for Det Statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke løber fra 27. oktober til 14. november. Du kan læse mere om Dyrevelfærdsmærket på Bedre-dyrevelfærd.dk.
Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.
I både den danske og tyske del af Vadehavet har myndighederne de seneste dage fundet vilde fugle, som er konstateret smittet med en meget smitsom fugleinfluenza. Dansk Veterinærkonsortium arbejder nu på at undersøge, om det er samme type fugleinfluenza, som cirkulerede i Danmark fra efteråret 2020 til sommeren 2021.
'Det er meget alvorligt, at vi nu igen har fugleinfluenza i landet, så vi følger situationen nøje, da fugleinfluenza gør de vilde fugle til en trussel mod sundheden i tamfjerkræ', siger Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsens Center for Dyresundhed.
Læs mere om Fugleinfluenza her.
En kalkunbesætning ved Sønderupsønder i Slagelse Kommune er ramt af fugleinfluenza. Alle kalkuner i besætningen skal nu aflives. Et stort antal døde kalkuner førte søndag til, at Fødevarestyrelsen tog prøver fra en kalkunbesætning med 28.000 dyr ved Sønderupsønder i Slagelse Kommune, og sendte dem til analyse hos Statens Serum Institut. Prøveresultaterne viste sent søndag, at besætningen er smittet med højpatogen fugleinfluenza.
Fødevarestyrelsen har oprettet en 3-kilometers og en 10-kilometers restriktionszone rundt om den smittede besætning. Inden for zonerne er det bl.a. forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, med mindre man får en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Ejerne af fjerkræ inden for zonerne skal holde dyrene isoleret og beskyttet mod kontakt til andre dyr, herunder vilde fugle. Alle fjerkræejere i 3 km-zonen skal desuden registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk.
Læs mere her.
Mange er bekymrede for hønsene, når det bliver koldt - og spørger, om hønsehuset skal isoleres. Dette er ikke nødvendigt på vore breddegrader, da hønsene uden problemer kan tåle kulden – faktisk kan de tåle temperaturer ned til minus 30 grader, bare det ikke trækker.
Hønsene bruger selvfølgelig mere energi på at holde varmen og dermed mindre energi på at producere æg. Det er derfor helt naturligt, at ægproduktionen falder om vinteren og især ved racehøns.
Det kan være et problem, at vandet fryser og det går ikke, da høns skal have adgang til vand hver eneste dag. Så derfor må du, et par gange om dagen, sørge for at give dem tempereret vand. Du kan købe små varmeplader til at sætte under vandtruget, som kan holde vandet tøet.
Lad også hønsene komme ud hver dag, da de elsker at være ude i al slags vejr, når blot det ikke er vedvarende regn.
Høns elsker at spise grønt, men om vinteren kniber det med græs, purløg, ukrudt og overskud fra køkkenhaven. Har du overskud af grønkål i køkkenhaven, vil hønsene elske at få en dusk en gang imellem og til gengæld vil hønsene kvittere med orangegule æggeblommer.
Hønsene går også ned i æglægning, når dagslængden bliver kortere end 12 timer. Det vil sige i perioden fra ca. den 20. september til 20. marts. Man kan snyde hønsene ved at installere et tænd og sluk lys, som sikrer, at der er lys i nærheden af de 12 timer. Men vi skal alle regne med, at vi i vinterperioden får færre æg end om sommeren.
I disse dage har mange haveejere travlt med at plante løg som tulipaner og krokus. Flere køber deres løg over nettet, hvor der efter lovgivningen skal følge et såkaldt plantepas med, som garanterer at løgene er sunde og fri for skadedyr og kan spores, hvis der konstateres efterfølgende sygdom. Derfor opfordrer Landbrugsstyrelsen nu haveejere til at holde øje med, om der faktisk følger plantepas med deres blomsterløg.
Et blomsterløg uden plantepas kan gemme på skadedyr og sygdomme, man ikke kan se med det blotte øje. Et eksempel er den såkaldte stængelnematode, der er en mikroskopisk rundorm, der let spredes med inficerede løg. Ormen lever indeni blomsterløgene og kan give misdannede planter og medføre dværgvækst.
2. Anmeld det til Landbrugsstyrelsen her.
Hvert år justerer Landbrugsstyrelsen betalingsrettighedernes værdi i danske kroner efter den eurokurs, som gælder 1. oktober i ansøgningsåret. Du kan nu se årets værdi for dine betalingsrettigheder i Tast selv og du får også et brev om, hvordan Landbrugsstyrelsen beregner dine rettigheders værdi.
Læs mere her.
Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at være udegående. Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal:
Hvornår er det vinter?
Ved vinterperioden menes månederne december, januar og februar. Perioder med vinterlignende vejr ses ofte i månederne november og marts, men der kan også være perioder med vinterlignende vejr tidligere på efteråret og i forårsmånederne.
For heste, malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder også nogle mere specifikke regler for dyr, der går ude hele døgnet.
Heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr, skal, jf. Lov om hold af heste, have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste samtidig kan hvile på et tørt strøet leje.
Krav til læskur eller bygning til udegående heste
Størrelsen af læskuret eller bygningen følger de generelle krav til opstaldning af heste. Gulvarealet i læskure til udegående heste svarer til arealkravene for gruppeopstaldning og skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 for de første fire heste. For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2.
For hesteracerne islandsheste og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan kravet om adgang til læskur eller bygning under visse forudsætninger fraviges, jf. bekendtgørelsen om udegående heste.
Kvæg skal opfylde ovennævnte generelle krav. Angus, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Hereford er som udgangspunkt robuste racer, der kan gå ude om vinteren i Danmark på de nedenfor anførte betingelser. Der kan være andre racer, herunder krydsninger (og bison) som også er tilstrækkeligt robuste, mens malkekvægracer og en del andre kødkvægracer som renracede ikke er lige så egnede til at gå ude om vinteren under danske forhold.
Læskure og bygninger bør opføres og placeres således, at alle dyr samtidig kan søge tørt leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm. Det er vigtigt, at underlaget i læskuret er jævnt og tørt og velegnet som leje.
Får skal – ifølge Dyreværnsloven – behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Kravet om sikring mod vejr og vind gennem adgang til læskur eller bygning gælder ikke for får, der efter Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelser generelt anses for særligt hårdføre, forudsat, at de tilses dagligt og er forberedt på at gå ude. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at får skal have adgang til et tørt leje, hvor alle dyr kan hvile samtidig.
Ovenstående er et uddrag af Fødevarestyrelsens vejledning om udegående dyr. Se hele vejledningen her
Hør en landmand og en medarbejder snakke om, hvordan vi skaber værdi med den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Vi tager afsæt i helt konkrete udfordringer med at få arbejdsmiljø, drift og produktkvalitet til at gå op i en helhed, og viser, hvordan I får gang i den gode spiral og bliver en endnu bedre arbejdsplads.
Indlægsholdere:
Tilmelding og pris
Det koster 300 kr. ekskl. moms at tilmelde sig webinaret. Når du er tilmeldt og har betalt én gang, får du automatisk adgang til alle 10 webinarer under overskriften Viden og resultater. Følg med hver torsdag frem til jul.
Webinarerne henvender sig til landmænd – og andre interesserede er også velkommen til at deltage.
På tilmeldingssiden kan du se hvilke webinarer, der er på vej og gense dem, der har været.
