Udgivet d. 05-10-2021
Der er godt nyt til de tusinder af landmænd og landbrugskonsulenter, der hvert forår bakser med skemaer og ansøgninger for at få arealstøtte. I 2022 får de en lille uge ekstra til at få fællesskemaet afsted, melder Landbrugsstyrelsen.
Når landbrugere og -konsulenter næste gang sætter sig til computeren for at udfylde det store ansøgningsskema, der skal sikre dem del i arealstøtten på i alt 6 mia. kr., kan de gøre det med lidt mere ro i maven. På forhånd har Landbrugsstyrelsen nemlig besluttet at udvide ansøgningsrunden, så ansøgerne næste år har 56 hverdage til at få skemaet lukket. Ansøgningsfristen hedder i 2022 den 22. april.
- Nu tager vi konsekvensen af de seneste års tidspres, der har stresset både landbrugere, deres konsulenter og Landbrugsstyrelsens it-systemer. Derfor giver vi på forhånd en lille uge mere til den store ansøgningsrunde, og forventer dermed, at vi undgår den traditionelle spidsbelastning i slutspurten, som ingen jo er tjent med, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Jon Simonsen.
Læs mere her
Du kan bruge Landbrugsstyrelsens app til at se, om du opfylder aktivitetskravet for grundbetaling på dine marker. Og som noget nyt i år kan du allerede nu tage billeder af dine marker.
Hvis du bruger appen, kan du nemlig hurtigt se på din telefon, om Landbrugsstyrelsen vurderer, at aktivitetskravet for grundbetaling er opfyldt på dine marker. I appen kan du se de seneste luftfotos og få et overblik over alle dine marker.
Læs mere om den nye mulighed her
Det er tid til sidste slæt i græsmarkerne. Det er vigtigt, at sidste slæt tages senest midt i oktober og helst ikke senere, så græsset kan nå en passende bladmasse inden vinter.
Bladmassen inden vinter kan styres via tidspunktet for sidste slæt og stubhøjden. Nogle vil udnytte det nuværende stabile vejr til at få bjærget sidste slæt med passende tørstofindhold og undgå strukturskader i græsmarken. Her kan stubhøjden med fordel sænkes til 5-6 cm, så græsset ikke når samme hurtige genvækst som den normale stubhøjde på 7 cm.
På afgræsningsmarker, hvor græsset er over 20 cm inden vinter, kan det være nødvendigt at pudse marken af. Afpudsningen skal ske, så der ikke opstår skader på marken. Her kan stubhøjden med fordel sænkes til 5-6 cm, så græsset ikke når samme hurtige genvækst som den normale stubhøjde på 7 cm. Kommer vi hen i slutningen af oktober, bør stubhøjden til gengæld være 1-2 cm højere, så græsset efterlades med tilstrækkeligt grønt bladareal.
Tages sidste slæt medio oktober bør stubhøjden til gengæld være 1-2 cm højere end normalt, så græsset efterlades med tilstrækkeligt grønt bladareal.
Det er vigtigt at vurdere markerne medio oktober og lave en evt. afpudsning senest 20. oktober. Græs udlagt i sensommeren er meget lidt modtagelig for sneskimmel, hvorfor disse marker ikke skal afpudses/høstes, da det ofte giver risiko for spor i marken.
Græsset skal være i balance inden vinter – dvs. græsset skal være gået i ”dvale” inden vinter – et højt kvælstofniveau i jorden og planterne, får planterne til at fortsætte væksten, hvilket øger risikoen for udvintring. Derfor øges risikoen i marker med sen tildeling af større mængder gylle og gamle marker med højt kvælstofindhold i jorden, samt omkring gødnings- og urinpletter i afgræsningsmarken.
Kalium virker som ”frostvæske” i planterne. Underskud af kalium øger derfor risikoen for udvintring. Der er flere steder høstet store græsudbytter. Som tommelfingerregel kan man regne med, at der bortføres 25 kg kali pr. 1.000 FEN, der er bortført marken. Er der således høstet 10.000 FEN pr. ha, bør marken løbende være tilført 250 kg kalium pr. ha. Er kalitallet under 5 på grovsandet jord, og der er høstet mere kalium, end der er tilført, kan overvintringen forbedres ved at tilføre 50 kg kalium pr. ha umiddelbart efter sidste slæt, hvis det er taget rettidigt medio oktober.
Der er mange muligheder for landmænd, der gerne vil forbedre vilkårene for dyrene i naturen. Landbrugsstyrelsen samler de bedste tips til små initiativer, der gør en forskel for insekter, fugle og vildt.
En stribe bar jord, hvor agerhøns kan støvbade eller en lille jordvold, hvor insekterne uforstyrret kan kravle rundt. Det er nogle af de initiativer, som landmænd kan overveje at kaste sig ud i, hvis de vil gøre lidt ekstra for biodiversiteten i planlægningen af næste års markarbejde.
Se hvad du ellers kan gøre her
Forbrugerne skal hverken frygte at få medicinrester eller forbudte hormoner, når de spiser. Det viser ca. 11.500 prøver, som Fødevarestyrelsens laboratorium har analyseret fra kød, fisk, mælk og æg.
Fødevarestyrelsen tager dagligt prøver på slagterierne og i forbindelse med besætningsbesøg i landbruget. Det var i en prøve, taget på et slagteri, at laboratoriet fandt en enkelt so, hvor grænseværdien for antibiotika var overskredet.
Prøver fra slagterierne viser, om landmændene har afsluttet evt. medicinsk behandling af sine dyr i god tid inden dyrene bliver sendt til slagtning, sådan som loven kræver. Prøver fra levende dyr i besætninger kan afsløre, om landmændene bruger forbudte typer antibiotika eller vækstfremmende hormoner. I EU er der et generelt forbud mod brug af hormoner i landbrugsproduktionen.
Læs mere her
Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Med præcisionsjordbrug kan miljøet og landbrugets økonomi på en gang forbedres gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler.
Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen inviterer til seminar den 4. november 2021 om præcisionsjordbrug i praksis. Der er lagt op til erfaringsdeling med mere end ti forskellige oplæg og demonstrationer om aktiviteterne i ‘partnerskab om præcisionssprøjtning’ og det afsluttede ‘pilotprojektordningen om præcisionslandbrug’.
Mød maskinindustri, rådgivning og landmænd som har været involveret i praktiske afprøvninger, og se demonstrationer af udstyr til fremtidens planteavl. Som landmand eller rådgiver kan du få gode råd til, hvordan du selv kommer i gang med præcisionsjordbrug og sparre med kolleger.
Se tilmelding og program her.
Ansøgningsrunden for Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2021 åbner snart. Hør mere om muligheder for tilskud og få tips til ansøgning på informationsmøde den 12. oktober 2021.
På informationsmødet kan du høre om ordningens indhold, nye tiltag i den kommende ansøgningsrunde og få tips til den gode ansøgning. Informationsmødet henvender sig både til lodsejere og konsulenter.
Mødet bliver afholdt som et online informationsmøde (webinar), så alle kan deltage i mødet hjemmefra via en computer, tablet eller telefon.
På mødet kan du høre om:
Derudover er der mulighed for at stille spørgsmål under webinaret og indsende spørgsmål forud for webinaret.
Se program og tilmelding her
Programmet er klar og tilmeldingssiden er åben for Økologikongres 2021. Kongressen bliver afholdt på Vingsted Hotel og Konferencecenter 25. – 26. november 2021.
Se program og tilmelding her
