Udgivet d. 01-01-0001
Ny animationsfilm forklarer kort og klart om metan-dannelsen i koens vom og hvorfor metan er en mere effektiv klimagas end CO2.
Køer er blevet klimadebattens sorte får. Men det er faktisk ikke helt retfærdigt at skyde direkte på koen, for det er jo drivhusgassen metan, som dannes af en lille gruppe mikroorganismer i koens vom, der er den egentlige udfordring for klimaet. Men hvordan er det nu, det hænger sammen – hvorfor dannes der metan i koens vom, og hvorfor er metan en mere effektiv klimagas end CO2?
På under to minutter får du svarene i animationsfilmen: Derfor er metan det sorte får
Nu har Landbrugsstyrelsen offentliggjort tre af vejledningerne om direkte arealstøtte for 2021, så du kan se, hvad der gælder i det nye år.
Landbrugsstyrelsen har udarbejdet fire vejledninger om direkte arealstøtte:
Vær dog opmærksom på, at du først kan finde Vejledningen om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2021 på landbrugsstyrelsens hjemmeside i slutningen af januar.
Find vejledningerne her.
Hent inspiration til at passe bedre på naturværdierne på din bedrift, og få nye idéer til hvad du kan gøre for at fremme biodiversiteten.
Der er masser af muligheder for at forbedre levevilkårene for de vilde dyr, planter og svampe rundt omkring på bedriften. Ofte handler det faktisk om at man skal gøre mindre og lade naturen udfolde sig.
Manualen beskriver i tekst og billeder f.eks. hvordan græsning udføres på den mest naturvenlige måde, hvorfor det er vigtigt at passe på de gamle træer, hvordan den gode blomsterstribe etableres og meget mere.
Med denne nye manual får du et overblik over bedriftens naturværdier og råd til, hvordan du prioriterer og implementerer konkrete tiltag, der kan bruges direkte på bedriften, i naturen og i og omkring marken for at hjælpe landets biodiversitet.
Hent manualen her.
Den første bog om natur og biodiversitet målrettet studerende på landbrugsskoler. Bogen giver dog også inspiration og viden til landmænd og alle andre, der gerne vil gøre en positiv indsats for naturen og biodiversiteten.
Læs mere her.
Det er yderst sjældent, at der gemmer sig sprøjterester over grænseværdien i det frugt og grønt, som danskerne køber. Sådan lyder det i Fødevarestyrelsens årlige pesticidrapport.
Når danskerne kommer gulerødder, pærer og havregryn i indkøbskurven, så er det meget sjældent, at de indeholder sprøjterester over de tilladte grænseværdier. Det viser den årlige pesticidrapport, som Fødevarestyrelsen har lavet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet.
I 2019 blev der i alt taget 2.055 prøver af forskellige typer frugt og grønt, samt af korn, gryn og mel, de såkaldte cerealier. I 98 % af fødevarerne var der enten ingen sprøjterester eller sprøjterester under grænseværdien. På den baggrund konkluderer Fødevarestyrelsen, at fødevarerne på det danske marked generelt overholder gældende regler på området.
Læs mere her.
Der er indgået en aftale, der forlænger hjælpepakkerne for ledige og studerende til den 28. februar 2021. Retten til sygedagpenge forlænges også til den 28. februar.
Læs mere her.
Som følge af myndighedernes restriktioner i forbindelse med COVID-19 lukker Landbrugsstyrelsen fortsat delvist ned for en række fysiske kontroller. Visse kontroller vil dog fortsætte.
Læs mere her.
Anvendelsen af tang er et relativt nyt og spirende område i Danmark, men det har potentiale til at vokse sig kæmpestort de kommende år. Tang har en lang liste af anvendelsesmuligheder, og taler lige ind i den grønne bølge om bl.a. grønne fødevarer og klimavenlig produktion.
Læs mere om de mange anvendelsesmuligheder her.
Et nyt samarbejde mellem landbruget og Det Nationale Plastikcenter skal sikre mindre plastikaffald og mere genanvendelse af plast i landbrugs- og gartnerierhvervet. SEGES bliver sekretariat for indsatsen, der formelt er sat i gang af Miljøministeriet og Landbrug & Fødevarer.
Allerede i dag sorterer landmænd plastikaffald og ca. en fjerdedel af al plast i landbruget indsamles og genanvendes. Men regeringen har sat et mål om, at 50 % af al plastik skal udsorteres til genanvendelse i 2025 - og i 2030 skal det være 80 %.
For at finde de løsninger, der skal til for at nå målet, indgår Miljøministeriet, via Det Nationale Plastikcenter, nu et sektorsamarbejde på landbrugsområdet sammen med Landbrug & Fødevarer.
I sidst uge af FlexNyt var der information om muligheden for at tegne abonnement på LandbrugsInfo. Har du et aktivt medlemskab af Landboforeningen eller Familielandbruget, kan du vederlagsfrit gøre brug af LandbrugsInfo og sparer herved 2.285 kr. pr. år.
Hvis du har et mindre landbrug, vil kontingentet til en af vores foreninger oftest være mindre end det du skal betale for LandbrugsInfo. Endnu en god grund til at tegne et medlemskab. Vil du vide mere om fordelene ved et medlemskab send da en mail til nkf@sagro.dk