Header billede

FlexNyt - Uge 36, 2021

Udgivet d. 01-01-0001

OBS!


Husk! Du skal indberette efterafgrøder og gødningskvoteberegning senest 10. september

Fristen for at indberette efterafgrøder og gødnings­kvoteberegning i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) er 10. september.

Du får her en gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil:

  • indberette ændringer i dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering
  • modtage efterafgrøder fra en ophørt virksomhed
  • indberette pligtige og husdyrefterafgrøder
  • indsende gødningskvoteberegning

Læs mere her

Til toppen

Register for Gødningsregnskab er åben for tilmelding

Register for Gødningsregnskab er nu åben for tilmeldinger for planperioden 2021/2022. Fristen for at tilmelde sin virksomhed er 31. juli 2022.

Du tilmelder din virksomhed i Tast selv.

Dit medlemskab af Register for Gødningsregnskab kan være pligtigt eller frivilligt. Du kan i faktaboksen læse om, hvad der gælder for dig. Læs mere her.

Til toppen

Mark


Tilladelse til ammoniakbehandling i over halvdelen af landets kommuner

Antallet af nedbørsdøgn i ugerne 32 – 34 har udløst tilladel­se til ludning af halm med ammoniak i 64 ud af landets 98 kommuner ifølge opgørelse fra DMI. Se hvilke kommuner, det drejer sig om her på siden.

Mange af disse kommuner skulle have haft tilladelse til ammoniakbehandling allerede i sidste uge, men pga. en fejl i opgørelsen fra DMI var det kun Esbjerg Kommune, der opfyldte kravene til antal nedbørsdøgn i sidste uge. Følg med i om din kommune har tilladelse til ammoniakbehandling.

Se hvordan man ammoniakbehandler halm og hvordan det anvendes her.

Af miljømæssige årsager skal man kun behandle halm, hvis det er nødvendigt! Men er halmen fugtig kan en behandling stoppe mug/skimmeldannelser – men ammoniakken kan ikke fjerne allerede dannet mug. Derfor skal behandlingen ske hurtigst mulig efter presning. Ammoniakbehandlet halm ædes gerne af køer, men det bør ikke anvendes til strøelse, da ammoniakken kan skade luftvejene.

Til toppen

Det er sæson for udtagning af jordprøver

Udnyt efteråret til at få udtaget jordprøver i de marker, hvor det er længe siden, jorden er blevet analyseret.

For at sikre det størst mulige udbytte og minimere udgifterne til kalk og gødning, er det vigtigt at kende indholdet af næringsstoffer i marken. Udnyt derfor efteråret til at få udtaget jordprøver i de marker, hvor det er længe siden, jorden sidst er analyseret. Snak med din planteavlskonsulent om behovet for at få udtaget jordprøver. Vær speciel opmærksom, hvis du benytter kvægundtagelsesreglen eller vil undersøge om fosforloftet kan hæves på grund af lave fosfortal på ejendommen.

Jordbundsanalyser viser, hvor store mængder næringsstoffer jorden stiller til rådighed for afgrøden. Med kendskab til jordens næringsstoftilstand, kan afgrøden gødes korrekt og derigennem opnå det bedste økonomiske resultat. Det anbefales, at få ejendommens marker analyseret hvert 5. til 7. år. Prøveudtagningen foregår typisk i perioden fra høst til vækstsæsonens begyndelse det efterfølgende forår.

Til toppen

Kvæg


Bliv skarp på reglerne for Salmonella Dublin i kvægbesætningen

På webinaret samler vi op på de vigtigste ændringer i reglerne om Salmonella Dublin, så du er velorienteret – uanset om din besætning er i salmonella-niveau 1 eller 2.

For et par måneder siden blev reglerne for Salmonella Dublin justeret i en ny bekendt­gørelse.

Men er du opmærksom på hvilke regler, der gælder for din besætning? F.eks. i forhold til test og niveau-tildeling? Og hvilke krav der er til en handlingsplan.

Ellers har du her mulighed for at blive det.

Deltag i webinar onsdag den 15. september, kl. 11.00-11.45. Det er gratis at deltage – men kræver tilmelding.

Indlægsholdere er:

Dyrlæge Betina Tvistholm, SEGES

Dyrlæge Lars Pedersen, SEGES

Tilmeld dig her

Til toppen

Vær opmærksom på de små kalve i efteråret og særligt på reglerne for de økologiske småkalve

Reglerne for økologiske og konventionelle kalve er forskellige, men i praksis er anbefalingerne, og det man skal være opmærksom på, ikke så forskellige.

Økologiske kalve og kvier over seks måneder skal som udgangspunkt være ude på græs indtil første november når vejret, markens tilstand og hensyn til dyrenes velfærd tillader det.

Læs mere om småkalve som går ude i efteråret her

Til toppen

Info


Sådan fjerner du skvalderkål

Haveselskabet har lavet en video, som viser, hvordan du kan fjerne skvalderkål. Skvalderkål, Aegopodium podagraria, er en af de mest almindelige typer ukrudt, vi har i haven. Det skyldes, at den er utroligt god til at brede sig ved at skyde sine hvide rødder vidt og bredt.

Skvalderkål er ikke kategoriseret som en invasiv plante, men ikke desto mindre kan den være besværligt ukrudt at have med at gøre i haven.

Se videoen her

Til toppen

Høst og opbevaring af æbler

September er æblesæson. Spis de tidlige sorter direkte fra træet, og se, hvordan du bedst kan gemme de sene sorter til vinter.

Pluk æblerne med fløjlshandsker. Frugterne skal være fejlfri uden stødpletter og sår. Det er vigtigt, at der ikke er huller og andre skader på æblerne, da der her findes sporer af forskellige svampesygdomme, som hurtigt vil brede sig under opbevaringen.

Gem kun de perfekte og håndplukkede æbler til vinteren. Nedfaldsæbler og æbler med gnav fra insekter og lignende vil hurtigt blive angrebet af svampesygdomme og kan nemt smitte de resterende.

Læs mere om hvordan du høster og opbevarer æbler på Haveselskabets hjemmeside.

Brug nedfaldsfrugten

Det kan være svært at nå at få spist eller mostet alle nedfaldsæblerne. Her får du Haveselskabets 5 tips til, hvad du kan stille op med dem.

Til toppen

Arrangement


Økologikongres 2021 - fremtidens robuste løsning

Økologikongres 2021 afholdes på Vingsted Hotel og Konferencecenter d. 25. – 26. november. Kongressen er for alle økologer, og den byder på 38 inspirerende sessioner og mere end 100 oplægsholdere.

Økologikongres 2021 giver dig mulighed for at:

  • blive opdateret med den nyeste viden
  • deltage i debatter og workshops med branchens mest erfarne specialister
  • udveksle erfaringer med andre økologer
  • dele et godt grin med de andre kongresdeltagere ved årets kongresmiddag

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Læs mere her

Til toppen
Download pdf