Header billede

FlexNyt - Uge 27, 2021

Udgivet d. 09-07-2021

Ferie


FlexNyt holder ferie i uge 30

Flexnyt holder sommerferie i uge 30. Vi er tilbage igen i uge 32.

Flexnyt ønsker alle en god sommer!

Redaktionen af uge 27-nummeret er afsluttet torsdag den 8. juli.

Til toppen

Mark


Du kan snart bruge efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som MFO

Du må fra 1. august 2021 bruge efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter til at opfylde kravet om udlæg af 5 pct. miljøfokusområder (MFO).

Her kan du også læse, at Landbrugsstyrelsen har præciseret et afsnit om satellitbaseret kontrol i bekendtgørelsen om grundbetaling.

Til toppen

Nye regler for, hvornår fast husdyrgødning må udbringes

Reglerne for hvornår fast organisk gødning må udbringes er ændret i dette efterår. De nye regler betyder, at det normalt ikke længere vil være muligt at tilføre faste organiske gødninger til vintersæd i efteråret. Reglerne gælder dog først fra 1. november 2021.

De nye regler betyder, at du ikke længere må tilføre organiske gødninger fra efteråret 2022 til de vinterafgrøder du etablerer efter 1. september. Afgrøden må dog tilføres fast organisk gødning i løbet af vinterperioden. Hvornår afhænger af jordtypen.

På JB 7-9 må du tilføre gødningen efter 1. november, på JB 5-6 og 10-11 må du tilføre gødningen efter 1. december, mens du på JB 1-4 først må tilføre gødningen efter 1. februar.

For yderligere oplysninger kontakt din rådgiver.

Til toppen

Brakmarker må først slås fra 1. august

Du må IKKE slå dine brakmarker i perioden 1. maj til 31. juli. Der er forbud mod sprøjtning på arealer med MFO-brak.

Af hensyn til agerlandets vilde dyr, f.eks. harer og jordrugende fugle er der en forbudsperiode mod slåning af braklagte arealer, MFO-bræmmer og brak­lagte arealer langs vandløb og søer.

Har du arealer, som er anmeldt som MFO-brak, MFO-bræmmer samt brak og brak langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder må du ikke slå arealet i perioden 1. maj til og med 31. juli 2021.

Der er dog enkelte undtagelser. Kontakt din rådgiver for yderligere oplysninger.

Til toppen

Gartnerier automatisk fjernet i gødningsregistret

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning blev ændret i 2019 med nye kriterier for planperioden 2020/2021. Det betyder, at flere gartne­rier skal tilmelde sig gødningsregistret på ny.

Ændringerne betyder, at flere gartnerier har modtaget brev fra Landbrugs­styrelsen om, at de er blevet frameldt gødningsregistret. Gartnerierne skal tilmelde sig den såkaldte frivillige ordning for at undgå at betale gødningsafgift. Det skriver Dansk Gartneri i deres nyhedsbrev 26.6.2021.

Gartnerierne kan tilmelde sig igen til planperioden 2021/2022 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside fra den 1. august 2021 til og med den 31. juli 2022.

I det nye skema kan man afkrydse, nøjagtigt hvilket/hvilke krav man tilmelder sig under, så Landbrugsstyrelsen fremadrettet har fuldt overblik over, hvem der er pligtige, og hvem der er frivillige.

Den frivillige ordning kræver, at man dyrker afgrøder med behov for mere kvælstof end 90 kg pr. hektar. Læs mere her.

Til toppen

Nu kan du se krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder i Internet Markkort og i dit gødningskvote- og efterafgrødeskema

Landbrugsstyrelsen offentliggjorde i går et kort i Internet Markkort, hvor du kan se, om du har marker inden for et område, hvor der kommer et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder. Samtidig kan du også se beregningen af dit krav i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet. Hvis dit krav ikke er dækket med frivillige efterafgrøder eller alternativer, har du nu mulighed for at indberette obligatoriske målrettede efterafgrøder eller alternativer frem til 10. september. Læs mere her.

Til toppen

Dyrker du én af de 10 mest populære afgrøder i år?

Landbrugsstyrelsen har netop offentliggjort deres årlige liste over fordelingen af afgrøder i 2021. Den mest udbredte afgrøde er vårbyg, ligesom den også var det i 2020. Se listen her.

Til toppen

Grøn souvenir fra rejsen kan være en katastrofe for dansk natur

Det kan være fristende at tage eksotiske planter eller frø med hjem fra ferien, men det kan både være skadeligt for naturen og forbudt at bringe til Danmark. Lad hellere være, lyder det fra Landbrugsstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen opfordrer de rejselystne danskere til at tænke sig om en ekstra gang, før de tager planter med hjem fra rejsen. For selvom det i mange tilfælde kan være fuldt lovligt, og selvom planten ser sund og rask ud, kan det få store konsekvenser både for dansk natur og for gartnerier og planteskoler.

Til toppen

Ansøgningsrunde for tilskud til privat skovrejsning 2021 er nu åben

Årets ansøgningsrunde til privat skovrejsning er åben fra 1. juli til 30. september. Ansøgning sker i Tast selv. Læs mere om ordningen her.

Til toppen

Info


Husk pas, hvis Vaks eller Pjevs skal med på ferie

Går sommerferien ud af Danmark, og skal hunden eller katten med, er der en række ting, du skal huske. Vigtigst er det, at dyret har et kæledyrspas, den obligatoriske vaccination mod rabies, og er id-mærket med enten øremærke eller mikrochip. Alt sammen noget du kan få ordnet hos din dyrlæge.

Læs mere her.

Til toppen

Ændringer i krydsoverensstemmelseskravene for 2021 - mærkning og registrering af dyr

Landbrugsstyrelsen har foretaget en række ændringer til Be­kendt­gørelse om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2021 på området for mærkning og registrering af dyr. Æn­drings­­bekendtgørelsen trådte i kraft 18. juni 2021.

Læs mere her.

Til toppen

Arrangement


Invitation til Plantetopmøde

Kom til Plantetopmøde i august. Her får grøntsagsproducenter mulighed for at møde og lave aftaler med professionelle madhåndværkere og ind­købere.

Plantetopmødet matcher på forhånd de tilmeldte køkkener med en række relevante grøntsagsproducenter. Dermed får alle køkkener en skræddersyet matchmaking med dem, som kunne være en ny samarbejdspartner. Alle producenter får et bord til udstilling af egne varer. Målet er at styrke samarbejdet og øge salget af lokale danske grøntsager til foodservicesektoren. Læs mere og tilmeld dig her.

Til toppen
Download pdf