Header billede

FlexNyt - Uge 26, 2021

Udgivet d. 29-06-2021

Heste


Mærkning af heste og mærkningspladser

SEGES Heste har et antal mærkere ansat til at forestå chipmærkning af heste og føl.

Mærkerne er geografisk fordelt ud over landet - så der er også en mærker i det område, hvor du bor.

Mærkerne er erfarne hestefolk, der har gennemgået en specialuddannelse, og de har lang erfaring med signalementsbeskrivelse og chipmærkning af heste. En korrekt signalementsbeskrivelse er især vigtig ved en senere identifikation af hesten (f.eks. forsikring, handel, stævnedeltagelse o.l.).

Til toppen

Økologi


Kom godt fra start som ny økolog

Som ny økolog er der meget ny viden at holde styr på. Ud over den landbrugs­faglige viden, så er der også økologireglerne og de økologiske principper. Men hvad er egentlig forskellen, og hvad skal du bruge dem til?

Det kan du læse mere om her.

Til toppen

OBS!


21.000 pakker med frø skal brændes

Små mystiske pakker med frø sendt til tilfældig danske adresser skal destrueres for at sikre, at fremmede plantesygdomme ikke spreder sig.

Rejsen har været lang for tusindvis af overvejende kinesiske små pakker med hver cirka 2-5 gram frø. Deres destination har været danske postkasser, men ofte uden for modtagerne har bestilt dem. Nu ender frøene med at blive destrueret på forbrændingen.

Siden foråret 2020 har Toldstyrelsen tilbageholdt mere end 21.000 små poser med frø. Poserne med frø er blevet tilbageholdt, fordi de ikke har været ledsaget af et officielt plantesundhedscertifikat. Certifikatet er myndighedernes garanti for, at frøene ikke bærer på fremmede sygdomme, der kan skade danske eller europæiske planter.

Bag de mystiske forsendelser ligger formentlig og svindelnummer, der også er kendt som børstning af fidus. Det er en metode, hvor internetbutikker kunstigt øger deres salgstal ved at sende et stort antal pakker afsted til meget lave omkostninger. Modtagerne vil typisk være helt tilfældig udvalgt.

Normalt vil Landbrugsstyrelsen henvende sig skriftligt til hver enkelt borger og oprette en sag, hvis deres frø eller planter er blevet standset i tolden, og der er tale

om ulovlig import. Men med de mange tusinde mystiske frøpakker, er der fundet en enklere løsning.

Har frøene krydset grænsen til EU uden et gyldigt plantesundhedscertifikat, skal du dog ikke forvente at få frøene udleveret. For selv om en lille pose med få gram frø kan virke ganske harmløs, kan den bringe ubudne gæster til landet, som kan gøre stor skade.

Ikke-godkendte frø kan medføre ulovlig import og dermed indførsel af invasive arter, fore­komst af GMO og alvorlige frøbårne sygdomme, som Danmark og EU arbejder ihærdigt for at undgå. Hvis man absolut ønsker frø fra lande uden for EU, skal man sikre sig, at der er et officielt plantesundhedscertifikat med. Og det er i rigtig mange tilfælde ikke rentabelt, når der er tale om små mængder frø eller planter. Hvis du er i tvivl, så lad hellere være med at købe frø uden for EU.

Hvis du har modtaget en pakke med frø, som du ikke selv har bestilt, bør du derfor kontakte Landbrugsstyrelsen og ikke så frøene ud. Det anbefales desuden, at de destrueres. På den måde hjælper du med at forhindre eventuelle sygdomme i at sprede sig.

Til toppen

Info


Bælgfrugter til fødevare

Nyt værktøj skal føre producenter og aftager sammen. Landmænd, der dyrker bælgplanter, og virksomheder, der aftager bælgplanter til fødevarer, skal lettere kunne finde hinanden. Derfor lancerer landbruget nu et digitalt Danmarkskort, som skal skabe overblik og kontakt og derigennem styrke produktionen af danske, plantebaserede fødevarer.

Forbrugere, foodservice og fødevarevirksomheder efterspørger plantebaserede fødevarer ’made in Denmark’. Derfor er der brug for, at de landmænd, der kan og vil dyrke råvarerne, kan teame op med de virksomheder, som producerer fødevarerne til det voksende marked.

For at hjælpe udviklingen på vej, har SEGES i samarbejde med Økologisk Landsforening og støttet af Promilleafgiftsfonden udviklet en match-making platform for bælgplanter til fødevarer. Den skal være med til at lette kontakten mellem producenter og aftagere.

Læs mere her

Til toppen

Hold øje med skadelige biller i dine træpaller

Paller kan ikke kun transportere varer. De kan i nogle tilfælde også transportere skadelige biller. Alle, der får leveret varer på paller, opfordres derfor til at holde øje med de blinde passagerer, der kan være ødelæggende for dansk natur.

Læs mere her

Til toppen

FlexNyt holder sommerferie i uge 28-30

FlexNyt holder sommerferie i uge 28-30 – der kommer et ekstraordinært nr. i uge 27.

Vi er tilbage igen i uge 32.

FlexNyt ønsker alle en god sommer!

Til toppen
Download pdf