Udgivet d. 16-06-2021
Flyvehavre er en uønsket plante i Danmark, fordi den hvert år koster mange penge i forsøg på bekæmpelse og i tab af indtægter for landbruget. Både landmænd, virksomheder, kommuner og private har pligt til at fjerne flyvehavre på deres arealer og det er vigtigt, at der handles hurtigt.
Landbrugsstyrelsens kontrollører ser mere udbredelse af flyvehavre, når de er på kontrolbesøg, og flyvehavre er et stigende problem på de danske marker.
Læs mere om reglerne her.
Du kan nu orientere dig i et nyt forårsfoto i Internet Markkort (IMK). Og vi har sørget for, at du allerede nu kan oprette markkort til Fællesskema 2022.
Læs mere her
Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion” er opdateret, og du kan læse om de største ændringer her.
I kontrollen af økologiske producenter, der anvender afgassede biomasser på deres arealer, støder Landbrugsstyrelsens økologikontrollører ofte på, at der ikke kan fremvises dokumentation for, hvilke biomasser der er indgået i biogasanlægget. Denne dokumentation er nødvendig for at kunne kontrollere, om det økologiske regelsæt overholdes.
I nogle situationer skyldes den sparsomme dokumentation dog, at der er biomasser, som biogas-producenterne ikke ønsker at oplyse om af hensyn til konkurrencen om råvarer mellem biogasanlæggene. Det har Landbrugsstyrelsen fuld forståelse for, og tilbyder derfor også at behandle oplysningerne fortroligt.
Læs mere her.
Gå dit kemirum igennem, inden vækstsæsonen er slut, så undgår du ubehagelige overraskelser og store bøder ved kontrol – og du er sikret mod fejlsprøjtning. KemiTjek App’en er en nem måde at komme i gang på.
Tal som SEGES modtog fra Landbrugsstyrelsen i januar viste, at 20-25% af landbrugsvirksomheder ved kontrol havde forbudte midler i deres kemirum. Der er primært tale om ’for gamle’ midler med dansk etikette. Minimum-bødestørrelsen for opbevaring af et ulovligt dansk middel er 5.000-10.000 kr., men hvis midlet indeholder aktivstoffer, som er forbudte i EU, er minimums-bødestørrelsen kr. 15.000-20.000. Bødestørrelsen stiger desuden med stigende mængde af ulovlige midler. Det kan derfor altid betale sig at tjekke sit kemirum og få bortskaffet de ulovlige midler.
KemiTjek giver dig mulighed for at scanne stregkoden på emballagen og med det samme få svar på, om midlet er lovligt at anvende og opbevare. Er der ingen stregkode på dunken, kan du i stedet indtaste midlets registreringsnummer. KemiTjek findes både til Android baserede mobiltelefoner og tablets og til iOS-baserede enheder (iPhone og iPad).
Denne snegleguide giver dig de bedste tips til, hvordan du forebygger og bekæmper iberiske skovsnegle, bedre kendt som dræbersnegle, i din have. I mange haver kan man holde sneglebestanden nede ved at gå en daglig aftentur med saksen og dræbe de snegle, man støder på. Andre haver kan være så plagede af sneglenes hærgen, at det bliver en nærmest uoverkommelig opgave at bekæmpe dem manuelt.
Haveselskabet har udarbejdet en omfattende guide til hvordan man kan bekæmpe dræbersnegle. Find guiden her
Fødevarestyrelsen har de seneste dage fundet fiskesygdommen IHN i yderligere tre dambrug. I takt med at Fødevarestyrelsen har testet stadig flere dambrug for fiskesygdommen IHN, viser det sig, at sygdommen er til stede flere steder i landet. De første fund af fisk med virussygdommen infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) blev
gjort i det sønderjyske i midten af maj. Op til weekenden har Fødevarestyrelsen fundet fiskesygdommen i dambrug i både Vejen, Rebild og Skanderborg kommuner.
Når et dambrug bliver ramt af IHN, opretter Fødevarestyrelsen en særlig restriktionszone, der gælder for dambruget og for åløb både opstrøms og nedstrøms for dambruget.
Lystfiskere, der fisker i zonerne, skal blandt andet desinficere deres udstyr efter brug, og må ikke tage fisk med ud af zonerne. Det krav skal være med til at mindske risikoen for smittespredningen til andre vandløb.
Læs mere her
Efterspørgslen på lokale plantebaserede fødevarer og drikke stiger, og det skaber nye grønne forretningsmuligheder.
Landmændene vil gerne producere, virksomhederne vil gerne produktudvikle, dagligvarehandlen ønsker flere produkter på hylderne, og foodservice efterlyser lokale planteproteiner i køkkenerne. Arbejder du med mad – et sted i kæden fra jord til bord, og vil du vide mere om planteproteiner? Så tag med på et af fire værdikædemøder om grønne planteproteiner og mad.
Men hvordan får vi det til at ske? Vi har gode bud på mulighederne – men vi har brug for jer! Lad os skabe værdifulde løsninger og grønne cases sammen.
Vi (Seges, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening samt Food Organisation of Denmark) afholder begivenheden på 4 lokationer og datoer.
Se program og hvor de enkelte møder afholdes her
