Udgivet d. 20-05-2021
Ved et Naturtjek får du besøg af en specialuddannet naturkonsulent, som sammen med dig gennemgår bedriften. Naturtjekket giver dig overblik over, hvordan du kan tilgodese naturen på din ejendom. Du får helt konkrete anbefalinger til, hvordan du bedst kan beskytte, forvalte eller etablere ny natur på bedriften, så du opnår bedst muligt samspil mellem naturindhold, driftspraksis, regler/tilskud og økonomi.
Med et Naturtjek har vi fokus på at finde de løsninger, der passer bedst til den enkelte bedrift, så natur og driftspraksis går op i en højere enhed.
Hvis du er interesseret i at få lavet et Naturtjek på din ejendom, så læs mere om Naturtjek på seges.dk her
Det er første gang i Danmarkshistorien, at der samles så mange arter på et sted. Det nye website Arter.dk, og den tilhørende app, vil give kortlægningen af den danske biodiversitet optimale betingelser. Borgere, forskere og forvaltere kan nu samarbejde om at samle og dele viden om, hvor de danske arter findes.
Læs mere her.
Kom til Åbent minivådområde, som i år afholdes den 27. maj, og se det foreløbige eller endelige resultat af et minivådområde. Få også en snak med både landmanden og den lokale oplandskonsulent, så du kan få indblik i deres erfaringer med etableringen af et minivådområde.
Der er Åbent minivådområde flere forskellige steder i landet, dog er det forskelligt fra sted til sted, hvornår på dagen de holder åbent.
Se mere her.
Allerede i midten af maj begynder den første høst af græs, og i perioden fra primo maj til ultimo juli er der områder, hvor der er en betydelig risiko for, at der er dyr på marken, som kan skades, når du høster.
Derfor har Landbrugsstyrelsen udarbejdet en ny guide med tips til en række konkrete tiltag, som du kan tage i brug før, under og efter høsten, så du kan undgå at skade vildt, når du høster.
Se guiden her: Undgå at skade vildt ved høst
Med den seneste gødskningslov fra 2019 gælder der nye kriterier for, hvornår en virksomhed kan være tilmeldt Register for Gødningsregnskab. De nye kriterier vedrører:
Om der dyrkes afgrøder med en norm på 90 kg N/ha eller derover.
De nye kriterier betyder, at alle større virksomheder med 10 ha landbrugsjord eller mere pålægges obligatorisk optagelse, mens et antal mindre virksomheder med under 5 ha og en forholdsvis lav kvælstofnorm vil blive afmeldt. Afmeldingen af registeret gælder fra planperioden 2021/2022 og betyder at virksomheden:
Læs mere om de nye regler her
Når heste er på græs og kommer i kontakt med planter som alsike-kløver, pericon og vild pastinak, kan de blive ramt af fotosensibilitet, som er en overfølsomhed mod ultraviolet bestråling.
Alle planteædende husdyr kan få fotosensibilitet.
Symptomer:
På de angrebne områder af huden opstår der blæredannelse, væskende sår og senere sårskorper.
Medieomtale og samarbejdet med ’Too Good To Go’ lader til at have haft effekt: Morten Nielsen fik solgt næsten alle de kartofler, der stod til at blive destrueret.
For nylig stod økolog Morten Jensen fra Syrengården med seks ton kartofler, han ikke kunne afsætte til supermarkederne, fordi kartoflerne var for grimme. Efter at have fortalt om sin problemstilling i Go' Aften Live på TV 2, tog virksomheden 'Too Good To Go' kontakt til ham – og pist så var kartoflerne solgt, næsten.
Det skriver ØKOLOGISK NU - læs mere her
Arbejdstilsynet besøger hvert år flere hundrede landbrug. De fleste tilsyn varsles med et brev, men der kan også være indsatser, der fører til uvarslede tilsyn. Som arbejdsgiver er det en god ide at være godt forberedt på, hvad tilsynsbesøget indebærer.
Også i 2021 vil Arbejdstilsynet have et særligt fokus på de alvorlige ulykker, der sker i landbrugserhvervet.
Når en medarbejder sygemeldes i tre uger eller mere på grund af en arbejdsulykke, betragtes den som alvorlig. Det er især tre arbejdsopgaver, der tidligere har været skyld i de alvorlige ulykker:
Du kan læse meget mere om at være forberedt her - siden kræver login til LandbrugsInfo – har du ikke det, kan du kontakte din rådgiver.
Danmarks officielle kostråd er opdateret med anbefaling af mere planterig og klimavenlig mad. Men nogle af os har særlige behov, når det kommer til madens sammensætning, så nu udsender Fødevarestyrelsen supplerende råd til gravide, vegetarer og seniorer, der har rundet 65 år.
Er du gravid eller ammende, har du ikke brug for flere søde sager men flere næringsstoffer. Hvis du er vegetar, der spiser æg og mejeriprodukter, skal du bl.a. spise flere bælgfrugter og æg, mens dig, der er fyldt 65 år, skal skrue op for proteinerne. Sådan lyder nogle af de nye supplerende råd.
Læs mere om kostrådene her
Initiativerne i kataloget er inddelt efter tre bundlinjer for bæredygtig udvikling: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige bundlinje. I kataloget fortæller forskellige landmænd også om, hvordan de hver især arbejder med deres bæredygtige udvikling. Se kataloget her.
Håbet er, at landmændenes fortællinger og de mange initiativer i kataloget kan inspirere din bæredygtige udvikling. Bæredygtighed er nemlig et fremtidigt levevilkår for alle virksomheder på tværs af alle brancher.
Glæder du dig også til at komme på græs? Så er det godt, at Grovfoderekskursion 2021 er lige rundt om hjørnet.
Grovfoderekskursion 2021 går i år til det sønderjyske, hvor vi skal besøge Mads Stokholm Pedersen og Svend Ebsen Schøler og deres respektive familier. Gældende for begge landmænd er deres prioritet og skarpe fokus på produktion af kvalitetsgrovfoder, hvilket giver resultater på bundlinjen – nemlig meget højtydende besætninger.
Er du også nysgerrig på, hvordan Mads og Svend opnår deres gode resultater, så tilmeld dig og din nabo til årets Grovfoderekskursion, som arrangeres på vegne af Specialudvalget for Græs og Grovfoder.
Kom med, og få en god dag med dine kolleger, og bliv opdateret på den nyeste viden om grovfoder – lige til at gå hjem og bruge. Vi har i år sat ekstra god tid af omkring staldene, så der er rig mulighed for, at du kan snuse, lure og drøfte dagens oplevelser med naboen.
Læs mere her om program og tilmelding.