Header billede

FlexNyt - Uge 18, 2021

Udgivet d. 05-05-2021

OBS!


Du kan ændre i dit fællesskema til og med 17. maj 2021

Årets ansøgningsrunde for arealstøtte er netop afsluttet. Hvis du har sendt dit fællesskema, kan du ændre i det, ligesom du kan nå at indsende et forsinket fællesskema til og med ændringsfristen 17. maj 2021. Du kan også overdrage betalingsrettigheder frem til ændringsfristen.

Hvis du ikke har sendt dit fællesskema endnu, kan du stadig nå at sende det via Tast selv-service frem til ændringsfristen 17. maj 2021. Støtten nedsættes dog med 1% pr. arbejds­dag, skemaet er forsinket. Hvis Landbrugsstyrelsen modtager dit fællesskema efter 17. maj 2021, vil de være nødsaget til at afvise din ansøgning.

Læs mere her.

The call is ambiguous between the following methods or properties: 'Umbraco.Web.UmbracoHelper.TypedMedia(System.Collections.Generic.IEnumerable<string>)' and 'Umbraco.Web.UmbracoHelper.TypedMedia(Umbraco.Core.Udi)'

Til toppen

Mark


Græsset kommer sent i gang i 2021 - vent evt. med udbinding

Landbrugsstyrelsen er bekendt med, at jordtemperaturen mange steder i landet har forsinket græssets vækst i dette forår. Hvis dine dyr ikke er på græs endnu, skal du huske at skrive begrundelsen i din logbog. Tag gerne fotos af situationen.

Selvom græsningssæsonen for økologiske dyr officielt startede 15. april, kan økologiske kreaturer holdes på stald i græsningssæsonen, hvis vejrforholdene betinger det, som tidligere meddelt.

Læs mere her.

Til toppen

Fordele og ulemper ved de nye efterafgrødearter, hjulkrone, klinte og morgenfrue

Korsblomstrede efterafgrøder har længe været omdiskuteret, fordi de potentielt kan vedligeholde kålbrok i rapssædskifter. For at mindske risikoen for sædskiftesygdomme i rapssædskifter er der et udbredt ønske fra landbruget om at få indført nye ikke korsblomstrede efterafgrødearter til opfyldelse af de lovpligtige efterafgrødekrav.

End videre har der været et stort ønske om at kunne bruge kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger for at tilføre kvælstof til systemet ved fiksering fra atmosfæren, og samtidigt øge jordens frugtbarhed. 

I plantedækkebekendtgørelsen for planperioden 2021/2022 indgår følgende nye arter:

Klinte, hjulkrone eller morgenfrue kan sås efter høst af hovedafgrøden. Klinte opnår den højeste dækningsgrad og har kvælstofoptagelser på samme niveau som olieræddike. Foreløbige resultater viser dog, at det er svært at opnå en tilstrækkelig dækning med klinte alene, og SEGES anbefaler derfor at den sås i blanding.

Læs mere her – (Siden kræver login til LandbrugsInfo).

Til toppen

Heste


Uddannede hesteinseminører 2021

Hoppeejerne skal være påpasselige ved valg af hingst, så der ikke opstår problemer med registrering af føl til næste år. Så husk derfor at tjekke følgende:

  • At inseminering skal foretages af godkendte inseminører eller dyrlæger.
  • At sædtapning og forsendelse kun må ske på stationer, som er autoriseret af SEGES Heste.
  • At hingsten skal være avlsgodkendt i et dansk avlsforbund eller et EU-anerkendt avlsforbund.
  • Hvis der ønskes anvendt en hingst, der ikke er optaget på en dansk avlsforbunds hingsteliste, skal der foreligge dokumentation for, at hingsten er avlsgodkendt i et EU-anerkendt avlsforbund. Dette skal foreligge inden hoppen bedækkes.

Er ovenstående forhold ikke indenfor de af Landsudvalget for Heste fastsatte regler, kan der ikke forventes registrering af føllet. HUSK at reglerne udelukkende er etableret for at støtte den organiserede avl og den enkelte avler. Er du i tvivl så spørg - hellere en gang for meget.

Læs mere her.

Til toppen

Økologi


Søg om tilskud til produktivitetsforbedringer på din økologiske bedrift

Ansøgningsrunden for Økologisk investeringsstøtte 2021 er åben fra 29. april og frem til den 4. juni 2021. Under ordningen kan etablerede og nye økologer søge tilskud til teknologi, der er med til at øge produktiviteten på deres økolo­giske bedrift.

Du kan få tilskud til 40 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter i dit projekt. Tilskudspuljen er på i alt 40 mio. kr.

På tilskudsguiden kan du se en film, der fortæller om dine muligheder for at søge tilskud, og hvad du skal være opmærksom på.

Se mere her.

Til toppen

Økonomi


Nye pensionsforhold for elever

Fra 1. april 2021 trådte nye pensionsregler i kraft for elever på gartneri-, land- og skovbrugsområdet. Pensionsopsparing og forsikring deles i to særskilte indbetalinger.

Elever på 18-19 år med 3 måneders anciennitet i uddannelsen

Opsparing og forsikring deles i to særskilte indbetalinger:

  • Pensionsopsparing på 7,65 % (arbejdsgiverandel 5,10 % og elevandel 2,55 %)
  • Forsikringspakke for elever, som koster 29 kr. om måneden pr. elev.

Elever, der er fyldt 20 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen

Fra den 1. september 2021 sættes bidraget for eleverne op til fuldt pensionsbidrag fra 7,65 % til 12,99 %. Virksomhedens andel bliver 8,66 %, og eleven skal selv indbetale de resterende 4,33 %.

Kontakt din rådgiver for yderligere oplysninger.

Til toppen

Info


Nu skal alle biavlere registreres i biavlsregister

Alle biavlere skal fremover registrere sig i Centralt Bigårds­regi­ster (CBR). Det sker som led i arbejdet med overvågning af ska­de­dyr og sygdomme hos honningbier i Danmark.

Fra den 21. april 2021, bliver det obligatorisk for alle danske biavlere at registrere sig selv og deres bigårde i det Centrale Bigårdsregister (CBR). Det gælder for alle danske biavlere, uanset om de holder bier professionelt som erhvervsbiavlere eller holder bier på hobbyplan.

Kravet er en del af EU’s nye dyresundhedslov, der blandt andet skal være med til at forebygge og bekæmpe dyresygdomme. Bigårde skal registreres, så det bliver hurtigere og nemmere at spore og afgrænse smitsomme sygdomme og skadegørere blandt bier.

Se hvordan og hvad du skal oplyse her

Til toppen

Kontraktskabeloner til landbrug om forpagtning, markarbejde m.m.

Nedenfor finder du kontraktskabeloner, som du kan bruge til at indgå forpagtningsaftaler, græsningsaftaler, aftaler om markarbejde, handler om grovfoder, aftaler om jagt og interessentskabskontrakter (I/S).

Alle kontraktskabeloner er udarbejdet og kvalitetssikret af SEGES, Erhvervsjura.

Aftale om handel med grovfoder er udarbejdet i samarbejde med DM&E (Danske Maskinstationer og Entreprenører).

Vær opmærksom på at kontrakterne jævnligt opdateres! Du bør altid lade kontrakterne tjekke af en fagperson, så du er sikker på at den opfylder sit formål og den er juridisk forsvarlig. Det kan være en fagkonsulent og en jurist.

Find kontrakterne her – (Siden kræver login til LandbrugsInfo).

Til toppen

Sådan dyrker du grønsager

Haveselskabet har lavet nogle fine guides til hvordan man dyrker grønsager. Guidesene er delt op i kartofler, løg, salat og chili + nogle artikler om hvordan du kommer i gang, så der er succes fra starten.

Du finder artiklerne her

Til toppen

Derfor skal du ikke bruge dine spisekartofler som læggekartofler

Foråret er over os og det betyder højsæson for dyrkning af kartofler i køkkenhaven. Her kan det virke oplagt at bruge spisekartofler som læggekartofler, men det er ikke en god idé, hvis man vil undgå sygdomme i haven.

Hvis man vil undgå at sprede plantesygdomme og skadedyr, når man sætter kartofler i sin have, skal man købe rigtige læggekartofler. De har den fordel, at de er kontrollerede af Landbrugsstyrelsen for en række af de sygdomme, som kan angribe kartoffelplanten.

Læs mere her.

Til toppen
Download pdf