Udgivet d. 10-03-2021
Kommunerne appellerer til landmænd om at undgå okkerudvaskning ved spuling af drænrør
Kommunerne har fået årets første henvendelse om et vandløb, som er blevet rødt af okker, efter at der er spulet dræn direkte ud i vandløbet.
Når man spuler dræn, skal materiale fra drænet opsamles og spredes ud på marken, så slammet kan blive filtreret.
Havner slam, sand og okker direkte i vandløbet, risikerer man at ødelægge fiskenes gydebanker, og med tiden vil også vandplanter og smådyr bukke under på grund af forureningen med okker. For landmanden kan det også være en direkte ulempe, at sandet lægger sig på bunden og skaber problemer for afvandingen. Okker sætter sig også på fiskenes gæller og kvæler fiskene.
Er du i tvivl om reglerne, så er der vejledning af hente i denne folder om spuling af dræn fra Herning Kommune.
Ved sprøjtning og anvendelse af visse bejdsemidler anbefales beskyttelse af traktorføreren med egnede kabinefiltre til eftermontage på maskinen.
Forud for valg af kabinefilter-løsning skal de omgivelser, der arbejdes i, defineres. Det skal defineres, hvilke elementer der ønskes filtreret ud af den luft, der indåndes i kabinen. Det kan fx være lugt, støvpartikler, bejdsemidler eller sprøjtemidler.
Det er vigtigt at definere dette, idet det ikke giver mening at købe et kulfilter, hvis det blot er støvpartikler eller pollen, der skal filtreres væk. Uanset hvilket filter der vælges, er det essentielt, at filteret slutter tæt med filterhuset, og at maskinens kabine generel er tæt.
Læs mere her
Der er rigtig mange penge i at vælge den rigtige blanding af kløvergræs. Så husk at det er dig, som vælger græsblanding og ikke en tilfældig frøhandler – det er før set, at kunden er kommet hjem med dét, der lige var på hylden – og som ikke egnede sig særlig godt til det formål, det var tiltænkt.
Foråret og sommertiden er over os, og såtiden nærmer sig. Dermed skal der også sås nyt udlæg. Her er det vigtigt, at sådybden højst er 1 til 2 cm for græs og især kløver. Ved dybere såning af kløver mister du det halve af kløverplanterne. Tjek derfor sådybden efter at have sået 50 meter. Sådybden måles fra det øverste af såsporet til frøet, og du må gerne kunne se 15 til 20% af frøene på overfladen af såsporet som sikkerhed for, at der ikke sås for dybt.
Afstanden mellem såskærene anbefales højst være 12,5 cm. Hvis du øger afstanden til hhv. 15,0 og 16,5, giver det et lidt lavere udbytte og en mere åben afgrøde i udlægsåret (efter Torben Frandsen, SEGES). En åben afgrøde øger risikoen for ukrudt, især skræpper og tidsler i det første år. Hvis der er større afstand, hvad den er på nogle nyere såmaskiner, kan udlægget sås af 2 gange med en lidt forskudt såretning. Det kan i øvrigt være fordelagtigt andre steder også.
Græsmarkerne begynder snart at gro og derfor er det vigtigt, at du får vurderet dine græsmarker, især de ældre. Der skal ikke være større pletter med dødt græs eller bar jord på grund af optrædning, medmindre der er en meget aktiv hvidkløverbestand, som kan ”fylde hullet”. Der må ikke mangle mere end 5% af planterne på arealer med rent græs og højest 10% på arealer med kløvergræs. Du kan tælle antallet af græsplanter (både græs og kløver) i sårækken. Der skal være 20-25 planter pr. meter sårække i slætmarker og 30-40 i marker til afgræsning.
Det ser ud til, at muldvarpen har haft gode vilkår i denne milde vinter. Derfor kan muldskud blive en plage i sommer. Så sæt derfor en bekæmpelse ind tidligt. Især på slætmarkerne skal muldskuddene jævnes, for at der ikke kommer jord i ensilagen med en meget dårlig kvalitet til følge.
Generelt er der meget langt græs i år. Da der p.t. ikke har været sne af betydning, vil sneskimmel ikke blive et problem i år. Derfor vil der normalt ikke være behov for at strigle græsmarkerne. Det kan dog være nødvendigt, der hvor dyrene har gået hele vinteren og trådt jorden sammen. Hvis marken skal strigles/jævnes, siger vi normalt, det skal ske 1. dag i marts, hvor jorden kan bære. På grund af den våde vinter skal I holde jer væk, til jorden er tør – altså tage det alvorligt at jorden skal kunne bære. Hvis I kører for tidligt, ødelægges strukturen i jorden.
De steder, hvor plantedækket ikke er i orden, skal marken lægges om. Der må ikke være ret mange pletter større end en gummistøvle størrelse 45 (for at citere en afgået landskonsulent). Du skal dog lige sikre dig, at din fodersituation er i orden og overveje, hvordan du bedst får en ny græsmark. Den hurtigste måde er ved at udlægge det nye græs i en grønafgrøde, grønbyg eller grønært, som kan høstes fra midten af juni
Hvis der er en tynd bestand af græs med mindre bare pletter i marken, eller marken bare ikke kan undværes, kan den i visse tilfælde repareres ved isåning. Det gælder især yngre græsmarker. Vores erfaring er, at det sjældent kan svare sig at så noget i ældre kløvergræsmarker, da udbyttet af isåningen bliver for dårligt.
På lettere jord kan isåningen ske med en alm. radsåmaskine, hvis såskærene strammes godt op, og der tromles bagefter. På svære jordtyper bør der anvendes en såmaskine med skiveskær. Brug en tidlig blanding, hvis græsmarken skal ligge i flere år, brug italiensk rajgræs eller hybridrajgræs, hvis den blot skal holde denne sæson.
Acceptér aldrig en dårlig græsmark! – eller sagt på en anden måde ”er du i tvivl, så pløj”.
Udtagning af kulstofrige jorde er langt det mest effektive tiltag, når planteproducenterne skal mindske udledningen af drivhusgasser. Læs her, hvilke effekter braklægning, efterafgrøder, flerårige energiafgrøder, nitrifikations-hæmmere, biochar mv. har på klimaet.
Inden år 2030 skal vi i Danmark reducere vores samlede drivhusgasemissioner med 70%, og i landbruget har vi en ambition om at være klimaneutrale i år 2050. I dag står landbruget for omtrent 30% af Danmarks drivhusgasemissioner, når tabet af kulstof fra landbrugsjordene medregnes, og vi må derfor bruge en hel række tiltag til at nedbringe emissionerne, hvis vi skal nå i mål.
EU-Kommissionen har forlænget muligheden for at bruge op til fem procent ikke-økologisk proteinfoder til økologiske svin og fjerkræ samt indsætte ikke-økologiske hønniker i den økologiske produktion, indtil den nye økologiforordning træder i kraft 1. januar 2022.
Læs mere her
Du kan opretholde tilsagn om økologisk arealtilskud og søge udbetaling af økologisk arealtilskud på et areal, hvor der er søgt og/eller givet tilsagn om minivådområder, så længe du ikke er begyndt at etablere minivådområdet. Du skal huske at anmelde tilsagn om økologisk arealtilskud i Fællesskemaet.
Når du begynder at etablere minivådområdet, bortfalder tilsagnet om økologisk arealtilskud. Tilsagnet bortfalder med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, hvor etablering af minivådområdet begynder. Det vil sige, at hvis du begynder at etablere minivådområdet 1. november 2021, bortfalder tilsagnet om Økologisk Arealtilskud fra 31. august 2021.
Hvis du derimod begynder at etablere minivådområdet i maj 2021, så bortfalder tilsagnet med virkning fra 31. august 2020.
Læs mere her
Der er kommet nye regler og gebyrer for at få slagtedyr synet og aflivet på bedriften. Du skal derfor holde tungen lige i munden, når du ønsker at få dyr slagtet på bedriften. Her får du en oversigt, der kan hjælpe.
Du har forskellige muligheder for at få slagtet dine dyr på bedriften og det er vigtigt, at gøre sig klart, hvilken type af slagtning, der er tale om. Det har betydning for, hvem du som landmand skal rekvirere til at foretage det obligatoriske dyrlægetilsyn før slagtning og hvilken pris du skal betale for kontrollen.
På kvægbedrifter er der typisk tale om fire forskellige typer af slagtning:
Se her hvordan de defineres, hvem du skal rekvirere til dyrlægetilsyn og kontrollens pris.
I omegnen af 4.000 kalkuner bliver aflivet, efter der er fundet fugleinfluenza i en erhvervsbesætning i Lundby ved Skælskør.
Læs mere her
Et fasanopdræt ved Ringsted og en hobbybesætning på Bornholm er ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8. Fødevarestyrelsen fastholder kravet om at holde fjerkræ under overdækning eller tag i hele landet.
Læs mere her
Udlændinge- og integrationsministeriet har udstedt en bekendtgørelse, der betyder, at der fra den 3. februar 2021 og fire uger frem ikke vil blive givet opholdstilladelse til visse typer ophold i Danmark, med mindre ansøgeren allerede har lovligt ophold på baggrund af en opholdstilladelse og befinder sig her i landet. Dette gælder studieophold, ph.d.-ophold og autorisationsophold (udlændingelovens § 9 i), praktikant- og volontørophold (udlændingelovens § 9 k) og au pair-ophold (udlændingelovens § 9 j). Der vil heller ikke blive udstedt opholdstilladelser til medfølgende familie til disse grupper (udlændingelovens § 9 n).
Det er nu bestemt, at dette ”midlertidige” tiltag, som har været gældende i perioden fra den 3. februar 2021 og fire uger frem, bliver forlænget indtil den 15. april 2021.
Læs mere her eller kontakt din rekrutteringsvejleder
Årets første ansøgningsrunde til lavbundsprojekter er nu åben i Tast Selv, og ansøgningsfristen er 11. maj 2021.
Kommuner og Naturstyrelsens lokale enheder kan fra den 5. marts – 11. maj 2021 søge om tilskud til forundersøgelse og etablering af lavbundsprojekter.
Læs mere om tilskuddet her
Husdyrgenetiske ressourcer: Ansøgningsrunden åbner for dyretilskud.
Hvis du ejer gamle danske kvæg-, heste-, svine-, fåre- eller gederacer, kan du søge dyretilskud til de avlsdyr, som fik renracet afkom i 2020. Sidste dag for ansøgning er 15. marts 2021 kl. 12:00.
Læs mere her om ordningen