Udgivet d. 25-11-2020
Hver onsdag i november og december kan du blive opdateret med viden og resultater fra 2020.
Webinarerne afholdes kl. 8 for konsulenter og kl. 15.30 for landmænd. Hvert webinar varer 45 minutter og består af to indlæg.
Så snart webinarerne udbydes, kan du tilmelde dig. Senere vil du få en reminder i din indbakke, når webinaret nærmer sig.
Du har desuden mulighed for at se eller gense alle afholdte webinarer.
Se program og hvordan du tilmelder dig her.
Resultaterne for Landsforsøgene® er offentlige og tilgængelige på web. Derudover afrapporteres resultaterne årligt i Oversigten over Landsforsøgene.
Via dette link finder du afrapporteringen af resultaterne af Landsforsøgene®. Her er resultaterne af årets landsforsøg samlet og kommenteret af SEGES.
Hundredevis af vilde fugle har mistet livet i Sønderjylland. Fødevarestyrelsen formoder, at de er døde af den alvorlige fugleinfluenza H5N8 og advarer om stor risiko for smitte til fjerkræbesætninger og mindre hønsehold.
Naturstyrelsen har oplyst, at den sydlige del af Vadehavskysten og Tøndermarsken er ramt af stor dødelighed blandt vilde fugle. Observationerne kommer samtidig med, at prøver fra fire bramgæs og en hættemåge har vist, at området er ramt af den farlige og smitsomme fugleinfluenza H5N8. Fødevarestyrelsen vurderer, at der er stor risiko for, at de vilde fugle kan smitte fjerkræbesætningerne.
Se mere her.
Landbrugsstyrelsen begynder på udbetalingen af grundbetaling, grøn støtte, støtte til unge nyetablerede landbrugere og ø-støtte 1. december 2020.
Se her om din støtte er klar til udbetaling.
Det er nu muligt at søge om udbetaling af tilskud på ordningerne Minivådområder 2019, Natura 2000 2019 og Almindelig miljøteknologi 2019, hvis du ikke har ændringer til dit projekt.
Landbrugsstyrelsens it-system er nu klar til at modtage ansøgninger om udbetaling fra kunder, som i 2019 søgte og fik tilsagn om tilskud under følgende ordninger:
Læs mere om ansøgningerne her og hvad du skal gøre, hvis der er ændringer til projektet.
Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt og egnet til at være udegående. Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal:
vinteren
Muligheden for adgang til læskur eller bygning kan undtagelsesvis fraviges under visse naturforhold. Se nedenfor.
Ved vinterperioden menes månederne december, januar og februar. Der kan også være perioder med vinterlignende vejr tidligere på efteråret og i forårsmånederne.
For heste, malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder også nogle mere specifikke regler for dyr, der går ude hele døgnet.
Heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr, skal, jf. ”Lov om hold af heste”, have adgang til et læskur eller bygning, hvor alle heste samtidig kan hvile på et tørt strøet leje.
Krav til læskur eller bygning til udegående heste
Størrelsen af læskuret eller bygningen følger de generelle krav til opstaldning af heste.
Gulvarealet i læskure til udegående heste svarer til arealkravene for gruppeopstaldning og skal være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 for de første fire heste. For hver yderligere heste skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2.
For hesteracerne islandsheste og shetlandsponyer (7/8-rene racedyr) kan kravet om adgang til læskur eller bygning under visse forudsætninger fraviges, jf. bekendtgørelsen om udegående heste.
Kvæg skal opfylde ovennævnte generelle krav. Vintervejr forekommer typisk i månederne december, januar og februar, men uanset kalenderen skal dyr beskyttes mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov. Under gunstige vejrforhold kan det accepteres, at dyrene opholder sig ude uden adgang til læskur eller bygning, eller særligt beskyttende naturlige forhold, forudsat at dyrene omgående flyttes, når vejret bliver dårligere (fx i perioder med regn og blæst).
Angus, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Hereford er som udgangspunkt robuste racer, der kan gå ude om vinteren i Danmark på de nedenfor anførte betingelser. Der kan være andre racer, herunder krydsninger (og bison) som også er tilstrækkeligt robuste, mens malkekvægracer og en del andre kødkvægracer som ren-racede ikke er lige så egnede til at gå ude om vinteren under danske forhold.
Der skal være græsdækkede arealer, som ikke er trådt op. Der skal holdes passende tørt omkring foderpladser og drikkesteder.
Alle dyr skal have mulighed for at æde uanset plads i rangorden. Det skal sikres, at alle dyr har tilstrækkelig mulighed for at dække deres behov for at drikke. Udegående kreaturer, hvis eneste mulighed for at få vand er at spise sne, er ikke behandlet forsvarligt i overensstemmelse med deres behov.
Dyr, der går ude hele døgnet i vintervejr, skal være tilvænnet til at gå ude, være rene, især på bug og lår, med godt hårlag uden bare pletter, i god sundhedstilstand og i passende huld – middel eller over middel. Alle dyr i flokken skal være i god stand og med naturlig kropsholdning. Dette gælder, uanset om dyrene har adgang til læskur eller ej.
Læskur kan undværes, forudsat at der er tale om arealer med kuperet terræn og tæt bevoksning samt jordbundsforhold, der giver dyrene mulighed for at hvile på et passende tørt leje. Forholdene skal yde en høj grad af beskyttelse mod vejr og vind.
Se i øvrigt ”Vejledning og Velfærdskontrol i kvægbesætninger”: www.foedevarestyrelsen.dk (begynder side 18).
Får skal – ifølge Dyreværnsloven – behandles omsorgsfuldt og sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Kravet om sikring mod vejr og vind gennem adgang til læskur eller bygning gælder ikke for får, der efter Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelser generelt anses for særligt hårdføre, forudsat, at de tilses dagligt og er forberedt på at gå ude. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at får skal have adgang til et tørt leje, hvor alle dyr kan hvile samtidig.
Ovennævnte er kun reglerne i hovedtræk. Du kan læse mere her.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Hver år kommer folk til skade i forbindelse med deres arbejde i landbruget. Det er vigtigt for arbejdsgiver at have kendskab til reglerne om anmeldelse og erstatning i forbindelse med arbejdsskader.
På denne side får man den nødvendige viden om forhold vedrørende arbejdsulykker - før, under og efter en skade er sket.
Læs mere om arbejdsulykker her.
Oversigten viser nye og ændrede godkendelser til brug i landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager, frugt og bær.
Se ændringerne her (siden kræver login til LandbrugsInfo).
Miljøminister Lea Wermelin og Danmarks Jægerforbund ønsker at udfase bly i riffelammunition til jagt, fordi bly er et tungmetal, som ikke hører hjemme i naturen. Med denne beslutning bliver Danmark det første land i verden, som helt forbyder bly i ammunition til jagt – både i hagl og riffelammunition.