Udgivet d. 28-10-2020
Hør om mulighederne med naturpleje
Sæt kryds i kalenderen, hvis du er deltids-landmand og SAGRO-kunde - eller kunne tænke dig at blive det.
Mandag 9. november, holdes der nemlig årsmøde i SAGRO Deltid, hos SAGRO i Billund.
Program:
Tilmeldingsfrist: 06-10-2020
Landbrugsstyrelsen kan desværre se, at en række landbrugere oplever tekniske udfordringer, når de skal sende billeder af røde marker med Landbrugsstyrelsens app.
Læs her, hvad du skal gøre, hvis det gælder dig.
Fra 2. november 2020 kan du søge nye tilsagn om økologisk arealtilskud og tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Efter bekendtgørelsen var i høring, har vi nu fastlagt, at ansøgningsfristen er 21. december 2020.
Ret dine markblokke i Internet Markkort nu og senest 7. december.
Hvis du har ændringer til kortet, fx ændringer af markblokgrænser, skal du sende et ændringsforslag i Internet Markkort. Du kan med fordel allerede nu indsende dine ændringer, så vi kan behandle dine forslag så snart som muligt.
Læs mere her.
Det er nu fastlagt, at den nye økologiforordning bliver udsat et år. Det betyder, at de nuværende økologiregler gælder frem til 1. januar 2022.
Læs mere her.
Fødevareminister Mogens Jensen øger slagtepræmien med 65 mio. kr. allerede i 2020. Det sker for at hjælpe et erhverv, som er presset af blandt andet Corona-situationen.
Kvægbønder kan se frem til en økonomisk vitaminindsprøjtning på 65 mio. kr. allerede i 2020. Fødevareminister Mogens Jensen har besluttet at øge slagtepræmieordningen for kalve, stude og kvier, så der i år er 245 mio. kr. i alt.
Hvis antallet af slagtede dyr, som er berettiget til slagtepræmie, er på samme niveau som i 2018 forventes det, at forøgelsen på 65 mio. kr. vil medføre en stigning i præmien pr. slagtet dyr fra 768 kr. i 2019 til 1.045 kr. i 2020.
I de seneste år har der været lave priser på slagtekvæg og en øget eksport af kalve. Prisniveauet er også påvirket af Corona-nedlukningerne af restaurantbranchen, fordi det har ført til en lavere efterspørgsel på de dyrere udskæringer, som normalt går til blandt andet restauranter i både ind- og udland.
Husk, når du rider på din hest i lygtetændingstiden, skal du have lys på.
Du skal ride i højre side af vejen – og ikke på fortov eller cykelsti. Du skal have lys på dit venstre ben. Der skal være hvidt lys fremad og rødt lys bagud. Lyset skal kun-ne ses på mindst 150 m afstand.
Hesten skal have refleksbånd på alle 4 ben. Refleksbåndene skal være mindst 5 cm bredde.
På mange måder skal du betragte hesten som et køretøj. Derfor må du heller ikke tale i mobiltelefon eller føre hest i beruset tilstand.
Derudover er det en fordel, at du tager en refleksvest på og gerne flere reflekser på seletøj og dækken, men det er altså ikke et krav.
Mange er bekymrede for hønsene, når det bliver koldt og spørger, om hønsehuset skal isoleres. Dette er ikke nødvendigt på vore breddegrader, da hønsene uden problemer kan tåle kulden – faktisk kan de tåle temperaturer ned til minus 30 grader, bare det ikke trækker.
Hønsene bruger selvfølgelig mere energi på at holde varmen og dermed mindre energi på at producere æg. Det er derfor helt naturligt, at ægproduktionen falder om vinteren og især ved racehøns.
Det kan være et problem, at vandet fryser og det går ikke, da høns skal have adgang til vand hver eneste dag. Så derfor må du, et par gange om dagen, sørge for at give dem tempereret vand. Du kan købe små varmeplader til at sætte under vandtruget, som kan holde vandet tøet.
Lad også hønsene komme ud hver dag, da de elsker at være ude i al slags vejr, når blot det ikke er vedvarende regn.
Høns elsker at spise grønt, men om vinteren kniber det med græs, purløg, ukrudt og over-skud fra køkkenhaven. Har du overskud af grønkål i køkkenhaven, vil hønsene elske at få en dusk en gang imellem, og til gengæld vil hønsene kvittere med orangegule æggeblommer.
Hønsene går også ned i æglægning, når dagslængden bliver kortere end 12 timer. Det vil sige i perioden fra ca. 20. september til 20. marts. Man kan snyde hønsene ved at installere et tænd og sluk lys, som sikrer, at der er lys i nærheden af de 12 timer. Men vi skal alle regne med, at vi i vinterperioden får færre æg end om sommeren.
Hvad man skal være opmærksom på, hvis man får ydelser fra Udbetaling Danmark – og samtidig modtager indefrosne ferie-midler eller det kommende engangstilskud på 1.000 kr.
Udbetaling Danmark har oprettet en side, hvoraf det fremgår, hvad man skal være opmærksom på, hvis man får engangstilskud og indefrosne midler udbetalt, samtidig med at man får ydelser fra Udbetaling Danmark. Ydelserne omfatter bl.a. sociale pensioner, ældrecheck, helbreds-tillæg, boligstøtte, familieydelser og barsel.
Se hvad du skal være opmærksom på her.
Den højpatogene fugleinfluenza har tidligere spredt sig til Danmark. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen borgere, som finder døde ænder, svaner og kragefugle til at give Styrelsen et tip.
Hvis du finder flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted eller enkelte døde rovfugle eller kragefugle, så må du meget gerne melde det til Fødevarestyrelsen.
Sådan lyder det fra Styrelsen, efter at der er fundet flere døde vilde fugle med den højpatogene fugleinfluenza (H5N8) i Rusland og Kasakhstan. Fundene er sket i løbet af de seneste måneder, og sygdommen har bredt sig til fjerkræbesætninger i de ramte områder.
Der er ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med den højpatogene fugleinfluenza, men for tamfugle er sygdommen dødelig.
"Fødevarestyrelsen ser på fundene med stor alvor og følger situationen nøje. Sidst myndighederne fandt døde fugle med den samme form for fugleinfluenza i Rusland var i 2005 og 2016, der spredte epidemien sig i løbet af få måneder til Danmark," siger Camilla Brasch Andersen, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen beder derfor borgerne om hjælp, så Styrelsen hurtigt kan reagere, hvis fugleinfluenzaen kommer til Danmark.
"Borgere som finder døde eller syge fugle i naturen, må meget gerne tippe Fødevarestyrelsen via app'en 'Fugleinfluenza Tip' eller vores hjemmeside. Helt konkret er vi interesserede i tip, hvis man finder flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted. Eller enkelte døde rovfugle og kragefugle," siger Camilla Brasch Andersen.
Hvis man holder høns, gæs eller ænder, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at man gennemgår sin smittebeskyttelse. Derudover skal man overholde de basale smittebeskyttende foranstaltninger som skift og desinfektion af fodtøj, inden man går ind i sin hønsegård. Endelig er det en god idé at afskærme eller overdække hønsegården, så vilde fugle ikke kan lande blandt fjerkræet.
Jægere skal være påpasselige med hygiejnen, når de har været på jagt, da de kan slæbe fugleinfluenza med hjem både på fodtøj, udstyr og med fuglevildt.
Læs her hvad du skal gøre hvis du finder døde dyr.
Det er vigtigt at give jorden overfrakke på, inden det bliver vinter. Det beskytter jorden, og giver regnormene og andre mikroorganismer noget at leve af i den kolde tid. Samtidig bliver jorden bedre år for år.
Hvis du klipper stauderne ned i efteråret, vil der altid være rigeligt med materiale i form af afklippede staudetoppe.
I efteråret er der som regel også et stort overskud af visne blade. I stedet for at køre dem på genbrugspladsen, kan du lægge dem på jorden i køkkenhaven. Det kan være nødvendigt at holde på bladene med tungere materialer som f.eks. tyndere grene (grangrene er rigtig gode) eller lidt jord, så de ikke flyver væk i en storm, men tit klasker de hurtigt sammen, og bliver - hvor du lægger dem, især efter et regnskyl.
Hvis der er rester i foråret, arbejder du bare resterne ned i jorden inden du sår.
Covid-19 og de lange udsigter til at samle mange mennesker fysisk betyder, at to af landbrugets store kongresser nu aflyses. Det drejer sig om Plantekongressen, som skulle være afholdt 13.-14. januar 2021 og Kvægkongressen, som skulle være afholdt 1.-2. marts 2021.
Læs mere om Plantekongressen her.
Læs mere om Kvægkongressen her .
