Header billede

TILVÆKST Salgsafgrøder, nr. 7, 5. april 2017

Mark


Aktuelt i marken

Af planterådgiver Henning Frostholm

Det er svært at finde deciderede problemer i marken i øjeblikket. Afgrøderne står generelt rigtig godt og lige pt. skinner solen fra en skyfri himmel. Der er dog ikke megen tid til at nyde det gode vejr, for det er også nu, at det videre grundlag for et godt udbytte skal skabes i marken.

Vintersæden er nu i stadie 30-31 og er der ikke allerede foretaget opfølgende sprøjtninger mod græsukrudt, er temperaturen nu så høj, at det skulle være muligt at opnå rigtig gode effekter, fx med Cossack OD eller Hussar Plus OD.

Vækstreguleringen står også lige for døren, men husk, at det kun er i vinterhvede, vi tør anbefale en blanding med et græsukrudtsmiddel, og kun med 0,5 l CCC pr ha. Vintersæden har fået godt fat i den første gødning, men det er endnu for tidligt at færdiggøde afgrøderne. Hvis den sidste gødning kommer for tidligt ud vil der være alt for stor risiko for at væksten bliver for gejl og afgrøden dermed smider sig.


I vinterrapsen venter vi på temperaturer på 12-15 gr. C, for at få bedst effekt på bekæmpelse af kamiller. Doseringen er 0,11 kg Matrigon 72 SG + 0,5 l Olie pr ha. Husk, at selvom kamillerne ser små og uskyldige ud på nuværende tidspunkt, så kan de sagtens gøre marken mere eller mindre hvid, når rapsen er holdt op med at blomstre, og der kommer lys ned til kamillen igen. Skadetærsklen er ½ kamille pr m2.

Glimmerbøsserne begynder også at røre på sig, men jo længere rapsen når i sin udvikling des mindre skade gør glimmerbøsserne – der skal nu være over 8 glimmerbøsser pr plante før det udløser en bekæmpelse. Biscaya OD, Mavrik 2F, Plenum og Avaunt har effekt på glimmerbøsser. Husk at Avaunt har bimærke. Læs etiketten før brug – de fleste midler må kun bruges 1 gang pr sæson.
 

Vårsæden er mange steder på vej i jorden og fortsætter det gode vejr vil der ikke mangle meget, når vi kommer efter påske. Pas dog på ikke at forcere arbejdet – ikke alle marker er tjenlige, bare fordi naboen er gået i gang.

Til toppen

Mikronæringsstoffer

Af planterådgiver Per Skodborg Nielsen

Mikronæringsstoffer – debatten raser og markedsføringen er intens. Glitrende brochurer og farvestrålende fotos med udtalelser om visuelle effekter og pæne merudbytter frister. Målbarhed og forsøgsdokumentation i større skala efterlyses!

Hvornår skal man tildele mikronæringsstoffer?

Umiddelbart er svaret ganske enkelt, nemlig ved konstateret mangel. Alle er vel enige om at såfremt næringsstofforsyningen allerede er tilgængelig i tilstrækkelig omfang og der dermed ikke er mangel, er yderligere tilførsel i bedste fald en forsikringstilførsel for en overset mangelsituation og ellers udelukkende spild af penge.

Ingen skal fortænke planteavleren i at ville det bedste for sine afgrøder for derved at sikre sig et optimalt udbytte og dermed bedst mulige bundlinje. Modsat er man som planteavler også netop nødt til at forholde sig til fakta og kolde kendsgerninger hvis bundlinjen er målet. Med kornpriser på ca. 100 kr./hkg kan forsikringspræmien hurtigt løbe op i et par hkg korn svarende til måske 2-4 % af udbyttet.

Hvad siger landsforsøgene?

Erhvervets egne forsøg via SEGES har igennem en lang årrække vist, at kun få forsøg med mikronæringsstoffer resulterede i dokumenterede (signifikante) merudbytter. Samtidig har der været eksempler på forsøg hvor merudbytterne har været signifikante, men hvor effekten kan have beroet på en svampeeffekt. Her vil dertil egnede svampemidler i sagens natur være mere velegnede. Planteprøver i disse forsøg tydede ikke på mangel af mikronæringsstoffer

Med baggrund i ovenstående er det vanskeligt at finde belæg for at man ukritisk skal anvende mikronæringsstoffer som led i en general strategi. Modsat skal produkterne naturligvis anvendes hvor der er begrundet mistanke om et behov eller ved konstateret mangel.  Prøver du produkterne i forsikringsøjemed, så lav nogle sprøjtespor uden tilførsel og følg udviklingen hen over sæsonen og gerne med udbyttemåling ved høst. Udebliver både den visuelle effekt og høstudbyttet i ”forsøget” er det ikke dig der har tjent på anvendelsen.

Seges konkluderer ud fra flere års forsøg at der generelt ikke er behov for mikronæringsstoffer. Dog er mangan et selvstændigt opmærksomhedspunkt. Ellers bør mikronæringsstoffer kun tilføres på baggrund af en konkret vurdering. På planteavlsbrug kan de tilføres i små mængder som erstatningsgødskning. På husdyrbrug tilføres normalt rigeligt via husdyrgødningen.  Fig. 1 og 2 fra 2016 taler deres et sprog og bekræfter atter at der generelt ikke er merudbytte for tilførsel af mikronæringsstoffer.


Tabel 1 Resultater fra forsøg med mikronæringsstoffer til vinterbyg 2016 - 2 forsøg på Fyn (JB4) og Sønderjylland (JB5).

Tabel 2 Resultater fra forsøg med mikronæringsstoffer til vinterhvede 2016 - 2 forsøg på Sjælland og Lolland.

I de fleste tilfælde er næringsstofforsyningen tilstrækkelig ved anvendelse af de korrekte typer handelsgødning i kombination med de anvendte husdyrgødningstyper. I tilfælde hvor der er konstateret en mangel enten visuelt eller via analyser kan man afhjælpe manglen med de relevante nærringsstoffer.


Tabel 3 Afhjælpning af forskellige næringsstofmangler. Kilde: Mangelsygdomme i landbrugsafgrøder)

JORDPRØVER

Kendskab til markernes reaktionstal er et nødvendig redskab til at optimere næringsstofforsyningen. Udtages jordprøver hvert 5. år på hvert 5. ha har man for under 12 kr./ha/år* et rigtig godt overblik over sine markers Rt, Pt, Kt og Mgt. Som det fremgår af fig. 3, betyder et optimalt reaktionstal uhyre meget for næringsstoffernes tilgængelighed, hvorfor det også ad den vej er muligt (og væsentligt billigere) at sikre sig optimal forsyning af såvel makro som mikronæringsstoffer.

*) Beregnet ved 100 ha og jordprøver på hvert 5. ha hvert 5 år alt inkl.

Figur 1: Reaktionstal og tilgængelighed af næringsstoffer.

Konklusion om mikronæringsstoffer fra forskellige forsøg.

Merudbytter opnås typisk i følgende tilfælde:

Bor til korsblomstrede afgrøder, roer på sandjord med højt Rt eller nykalkede jorder.

Kobber på lavbundsjord og jord med dårlig kobbertilstand.

Mangan på arealer disponeret for manganmangel og ved symptomer på manganmangel. 

Tænk dig derfor godt om inden du bare for en sikkerhedsskyld evt. investerer 100-200 kr./ha i mikronæringsstoffer. Kun sælger har udbyttegaranti!

Til toppen

Strategi for svampebekæmpelse

Af planterådgiver Birgit Vestergård

Årets strategier er især ændret i vinterhvede, hvor det har vist sig at visse af triazolerne, især Rubric og Proline og disses kopiprodukter i 2016 havde under 50 % effekt på septoria.

I vinterbyg ses begyndende resistens i bladplet mod SDHI-midlet i Bell og Viverda

Nyt vedr. midler

Der er i år givet dispensation til brug af midlet Talius mod meldug i hvede, rug og triticale.

Midlet må max bruges én gang pr sæson og senest stadie 49 i rug og triticale og stadie 65 i hvede. Dispensationen udløber 25. juni og herefter må midlet ikke længere forefindes på bedriften.

Talius er mest aktuelt i hvede, hvor resistens mod Flexity er ret udbredt og hvor man gerne vil begrænse brugen af triazoler, for at begrænse resistensudviklingen i septoria. Samt i rustmodtagelige triticalesorter, hvor man hurtigt kommer tæt på grænsen m.h.t. triazoler. Talius har en ny virkemekanisme, forskellig fra de hidtil anvendte.

Propulse er et nyt effektivt middel mod septoria. Propulse indeholder et nyt SDHI, som er meget effektiv mod septoria. Propulse er endnu ikke endelig godkendt, men vi håber, det når at blive godkendt til brug i år.


Tabel 4: Aktuelle midler, deres styrker, eksempler på kopimidler og listepriser (www.middeldatabasen.dk)


Tabel 5

Figur 2 Udviklingsstadier i korn
St. 30-39: Strækning
St. 50-59: Skridning
St. 60-69: Blomstring

 

Om løsningsforslagene

Udgangspunktet er et middel til højt smittetryk for de angivne svampe.

Ofte vil der være flere jævnbyrdige løsninger, som for overskuelighedens skyld ikke er medtaget.

Der er overvejende valgt løsninger, der har givet højest nettomerudbytte ifølge forsøgene, samt de handelsnavne på midler, vi mener er mest almindelige.

Ristriktioner vedr. midlerne. Mange af midlerne må max anvendes 2 gange pr sæson. Derudover er mange triazoler undtaget prothioconazol, der forekommer rent i Proline, underlagt begrænsninger mht. den samlede mængde triazol, der udbringes.

Flere opslagsværktøjer findes til at beregne triazol-tilførslen bl.a. SAGROs App.

 

 

VINTERHVEDE

I år har vi skærpet strategien mod især septoria, jævnfør indledningen. Effekten af epoxiconazol (eneste aktivstof i Rubric, Opus) og  tebuconazol (Proline) har i 2016 virket ned til ca 40 % på septoria. Bell og Viverda, der desuden indeholder SDHI, har virket noget bedre.

For at undgå at skubbe yderligere til resistensen, anbefaler vi mod Septoria:

  • At undgå ”højrisiko”-midlerne, Rubric og Proline anvendt uden andre iblandinger
  • Kun at bruge Bell/Viverda 1 gang i sæsonen
  • Bruge Proline-blanding ved sidste behandling. (Prosaro, Proline Xpert, eller selv blande Orius i Proline. Propulse foretrækkes hvis det godkendes)
  • At begrænse antallet af behandlinger ,d.v.s. behandle efter nedenstående skadetærskler.
  • (for kommende sæson): vælge sorter med mindre modtagelighed overfor septoria. En oversigt over sorternes modtagelighedsgruppe ses på www.sortinfo.dk 

  • Gulrust bekæmpes ved forekomst. Bedst langtidseffekt med Bell (Viverda), Rubric/Maredo. Også Folixur Xpert har ret god rusteffekt. Udover Substance, der næsten ikke dyrkes mere, er Benchmark ret modtagelig. Propulse angives at være dårlig mod rust.
  • Meldug bekæmpes mest efter om marken er til det: gode læforhold, let jord øger modtageligheden. Skadetærskel i ”meldug marker”: 10 % angrebne planter i st. 29-31, senere: 25 % Det nye middel, Talius anbefales mod meldug
  • Septoria: Behov ved 4 dages nedbør fra st. 31 i de almindeligt dyrkede sorter.
    Vi har nu massive resistensproblemer med de gængse midler, og deres indbyrdes styrkeforhold kan derfor variere meget fra mark til mark. Derfor foreslår vi, at man altid bruger blandinger af aktivstoffer og skifter mellem forskellige effektive middeltyper gennem sæsonen. Hvis Propulse, der indeholder ”Proline” + SDHI-middel godkendes, foretrækkes det ved sidste behandling. Kun Sheriff og Creator er mindre modtagelige for septoria
  • Hvedebladplet: Er normalt kun et stort problem ved pløjefri dyrkning. Mange (hvede-)
    halmrester kan dog give en lignende situation i pløjede marker. Kan man allerede nu finde mange hvedebladpletter, bør Proline, Prosaro eller Bumper 25/Tilt 250 indgå i blandingen ved den/de første behandlinger.

Midler med (nogen) fusarium-effekt bruges overvejende sidst i sæsonen. Hvor man vil beskytte sit (foder-) korn skal behandling ske under blomstring og med relativ høj dosis. For at opnå nogenlunde effekt bruges ca. halv normal-dosering, f. eks. 0,5 l/ha Prosaro. OBS:  0,5 rent Proline anbefales kun, hvis man er tæt på ”triazol-grænsen”, da det øger resistensdannelsen i septoria- og hvis man ikke allerede har brugt det 2 gange

Der satses på delt ”aksbeskyttelse”. Udover effekten på merudbyttet, kan man ved en deling bedre justere i forhold til den aktuelle svampesituation, og undgå at komme for sent på grund af drillende vejr. Da den nu mest udbredte septoria-form meget sjældent går på akset, er det i virkeligheden mere fanebladet end akset, der skal beskyttes af behandlingen. Kun ved målrettet behandling mod fusarium skal akset være helt fremme ved afsluttende behandling.

 

Tabel 6 Løsningsforslag, hvede 1: (pløjede marker, uden stor bladpletrisiko) 

Tabel 7 Løsningsforslag, hvede 2: Pløjefrit 2. års hvede (stor bladpletrisiko)

Billede 1 Septoria (de langstrakte, sammenflydende pletter) og hvedepladplet (de små gule pletter, med en brun prik i midten) Foto: Birgit Vestergård.

 

RUG

Rug kan få meldug, skoldplet og rust. Værst af disse er rust, især brunrust, der heldigvis ofte kommer for sent (trives bedst ved temperaturer omkring 25 gr.) til at være virkelig tabsvoldende. Ofte vil en svampebehandling i rug være sammenfaldende med behandling mod trips i stadie 40 (lige når bladskederne begynder at åbne sig for akset).

De enkelte svampe foreslås bekæmpet ved:

 

  • Skoldplet: Efter en fugtig periode under strækning og når man kan se angrebet brede sig. Skoldplet dog mindre tabsvoldende i rug end andet korn, da stænglen kan bidrage meget med fotosyntese, selv om bladene afsvides. Alle sorter er mere eller mindre modtagelige.
  • Meldug: Ved over ca 25 % angrebne planter i st. 31-40, herefter ved over 50 % angreb (senest ved fuld gennemskridning). SU Performer og SU Mephisto er ikke modtagelige for meldug.
  • Brunrust: 10 % angrebne planter. KWS Livado er mindst modtagelig for brunrust

 

Tabel 8 Løsningsforslag, rug

 

 

Billede 2 Skoldplet i rug. Her ses ingen mørk rand omkring pletterne som i byg (Foto Birgit Vestergård).

 

TRITICALE

Triticale kan få gulrust, brunrust, septoria og meldug.

Sygdommene bekæmpes ved:

  • Meldug: indtil st 40: Over 25 % angrebne planter (i sorten Neogen dog: over 50 % )
  • Septoria: ved angreb på de nedre blade og ved 8-10 dages nedbør omkring skridning
  • Gulrust: ved forekomst i modtagelige sorter (alle) eller ved gulrust i området . Nb afhængig af temperaturen er der en ny generation rust efter 10-25 dage.
  • Brunrust: Over 25 % planter indtil st. 31 herefter ved over 10 %.

 

Tabel 9 Løsningsforslag, triticale

 

 

Billede 3 og 4 Gulrust t.v. (tidligt angreb, før der dannes striber) vs. brunrudt t.h., der har lidt mørkere sporer og typisk sidder spredt på bladet (Foto Ghita C.N. SEGES).

 

VINTERBYG:

 

Hovedstrategien i vinterbyg er  en enkelt behandling med bredtvirkene middel lidt før skridning. Hertil suppleres med en tidlig behandling mod især rust eller meldug eller en senere behandling mod især rust.

 

Skadetærsklerne er i de modtagelige sorter fra st. 32 (skoldplet dog fra st. 31)

 

  • Rust: over 10 % angrebne planter i mest modtagelige sorter (Mercurioo, Trooper, Wootan, KWS infinity)
  • Meldug: over ca 25 % angrebne planter.
  • Bladplet: over 10 % angrebne planter
  • Skoldplet: Over 10 % angrebne planter og mindst 3 dage med nedbør ud af 14 fra st. 31. i de mest modtagelige sorter: Frigg, KWS Meridian og Infinity  eller ved mange byghalmrester i overfladen.
  • Ramularia. Ingen egentlig behandlingstærskel. Der er valgt midler til ”hovedbehandlingen” med fornuftig ramularia effekt. Sene angreb ser ofte værre ud end de er m.h.t. udbyttet.

 

Løsningsforslag, byg

 

 

Billede 5 og 6 T.v. bladplet af nettypen (foto: Ghita, SEGES), t.h. ramularia - bemærk den firkantede struktur af pletterne (foto Birgit Vestergård).

 

Til toppen
Download pdf