Header billede

TILVÆKST Salgsafgrøder, nr. 3, 2. marts 2017

Mark


Aktuelt i marken

Af planterådgiver Henning Frostholm

Den seneste uges nedbør på mellem 40 og  60 mm har betydet, at al færdsel på markerne foreløbig er indstillet. Jordtemperaturen ligger i øjeblikket på 3-4 °C og det betyder at planterne kun langsomt er ved at starte op.

 

Tjek markerne

Der kan være stor forskel på afgrødernes udvikling, men langt de fleste vintersædsmarker har udviklet sig rigtig flot og kan godt vente med den første kvælstoftildeling. Kig på rødderne, og se om der er udviklet nye rødder.

 

Kålbrok

Det er også en god idé at få kigget rapsmarkerne efter for kålbrok inden der påbegyndes diverse indsatser i form af gødskning og sprøjtning. For at undgå overraskelser er det nødvendigt jævnligt at rykke rapsplanter op især i lavninger og lignende steder for at tjekke for evt. angreb af kålbrok. Der findes ingen tærskel for, hvor mange planter angrebet af kålbrok, der kan tolereres, men har rapsen en relativ tyk pælerod og strækker sig, er erfaringen, at rapsen trods relativ kraftige angreb kan give et tilfredsstillende udbytte.

Link til video om kålbrok

Tilbud kemi

Er du ikke med i SAGROs indkøbsklub ”Spar Bonde” er det også nu tiden til at få hjemtaget tilbud på kemi til den kommende sæson. Det kan godt være en svær øvelse og vi vil i SAGRO selvfølgelig gerne være behjælpelig med at regne det bedste tilbud ud. I forbindelse med indkøb af planteværn er det vigtigt, at du enten har været inde på it systemet MAB (Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler)  og oprettet en autorisation, eller har en underskrevet tro og love erklæring liggende i skuffen og dermed opfylde uddannelseskravet – dvs. sprøjtecertifikat/sprøjtebevis/opfølgningskursus. 

Link til tro og love erklæring

Husk at din sprøjte også skal være synet inden du kan bruge den her i foråret.

Billede1 Vinterhvede sået tidligt efter vinterraps. Her kan planterne sagtens vente med tilførsel af kvælstof. Foto Michael Fleng

Billede 2 Vinterhvede efter frøgræs på udsat lokalitet med sandjord. Her skal tildeles tidlig startgødning, f.eks 60-80 kg N i NPK. Foto Michael Fleng

Til toppen

Gødningsstrategi i vintersæd og vinterraps

Af planterådgiver Jens Nygaard Olesen

Gødningstyper

I de fleste NS og NPK gødninger er 50 % af kvælstof på ammoniumform og 50 % på nitratform. Som hovedregel virker disse gødninger på linje med Svovlsur Ammoniak, hvor alt kvælstof er på ammoniumform.

Svovlsur Ammoniak kan dog på marker anbefales, hvor der er risiko for manganmangel, da denne gødningstype har en forsurende effekt, og dermed gør mangan mere tilgængelig.

Ved anvendelse af urea og flydende gødninger, skal udbringning ske under forhold, hvor der er et minimum af fordampning. Gødningstildeling kan her med stor fordel foretages før en periode med nedbør. Høj temperatur øger fordampning. Ligeså bør amidholdige gødninger ikke udbringes på frossen jord, da der her ikke kan ske nogen kvælstofbinding til jordpartiklerne. Urea og flydende gødninger bør ikke udbringes med temperaturer over 10 grader.

I de traditionelle flydende gødninger, bør der af hensyn til reduktion af fordampning af kvælstof tilsætte ureaseinhibitor. Agrotain eller n-NBPT tilsættes lige før udsprøjtning. Flydende gødninger bør generelt tildeles tidligt i vækstsæson pga. et stort indhold af amidkvælstof 50 -75 % og at lufttemperaturen her generelt er lavere. Højere temperatur, tør jord, og høj vindhastighed øger fordampning. Desuden er Amid gødninger længere tid om at levere plantetilgængeligt kvælstof, pga at kvælstoffet skal omdannes fra amid kvælstof til ammonium kvælstof.

Kvælstofkvoten

Med den nye kvælstofkvote, kan vi nu inden for de fleste afgrøder gødske udbyttemæssigt optimalt. Planteavleren har nu alle værktøjer til rådighed.

  • Kvælstofniveau
  • Delt gødskning 1, 2, eller 3 tildelinger
  • Udbringningstidspunkt
  • Udbringningsteknik
  • Gødningstype

Vi kan med det nye kvælstofniveau øge udbyttet og øge kvaliteten på vore afgrøder. Men det modsatte kan også være tilfældet, ved eksempelvis et uheldigt valgt tildelingstidspunkt. Et højt kvælstofniveau øger risikoen for lejesæd og udvaskning. Derfor bør gødningsudbringningen deles af 2 eller 3 gange. En 3 delt gødskning reducerer lejesæd, udvaskning og øger proteinindholdet i afgrøden.

Gødskning vinterhvede

Første tildelig bør ske, når væksten starter. Dog med det forbehold, at kraftige hvedemarker kan afvente, eller reduceres i første tildeling. Pga. en god etablering i efteråret 2016, er den helt tidlige gødskning her i 2017 i de fleste tilfælde ikke nødvendig. Tildelingen kan med fordel ske tidlig morgen, hvor jorden er let frossen. Det er dog ikke tilladt at udsprede gødning på gennemfrosset jord. Pløjelaget skal optøs i løbet af dagen, før det er lovligt at køre.


Tabel 1 Forslag til udbringningsstrategi i vinterhvede.

Gødskning vinterraps

En rigtig god etablering og et mildt efterår, betyder at vinterrapsmarkerne er kraftigere end normalt. Dette reducerer behovet for kvælstoftilførsel her i foråret 2017. Det er dog vigtigt at kvælstofniveauet tilpasses den enkelte mark. Kvælstofkvoten en nu ingen begrænsning for optimale udbytter. Men i nogle tilfælde, kan det økonomisk optimale være ikke at udnytte hele kvælstofkvoten på denne afgrøde. En for stor tildeling af kvælstof, resulterer i kraftig vegetativ vækst, for kraftig blomstring og skulpesætning, og risiko for lejesæd. Lejesæd giver skyggedannelse og mindre fotosyntese, hvorved frøfyldning mindskes. Vinterraps har et stort svovlbehov på 30-40 kg / ha. Det er derfor vigtigt at svovl er til rådighed fra vækstens begyndelse. Brug derfor en svovlholdig gødning ved første gødningstildeling. Eks. ammoniumsulfat eller svovlsur ammoniak.

Milestones ved gødskning af vinterraps:

  • Tildel kvælstofmængde ved første tildeling i forhold til afgrødens udvikling. I kraftige veludviklede marker nedsættes tildelingen.
  • Der skal være kvælstof til rådighed ved frøfyldning.
  • Udbring altid kvælstof 2 eller 3 gange. Ved 3 gange tildeling tildeles sidste mængde lige før blomstring.
  • Afgrøden skal blive stående og må ikke gå i leje.

Billede 3 Veludviklet vinterraps 1. marts. Foto Jens Nygaard Olesen

Tabel 2 Forslag til udbringningsstrategi i vinterbyg.

Gødskning vinterrug og triticale

Som ved vinterbyggen er en tidlig tildeling af gødning afgørende i Vinterrug og Triticale. Første tildeling bør være ved begyndende vækst. Svagt udviklede marker tildeles tidligst. Da disse to kornarter generelt har en stor tilbøjelighed til lejesæd, kan en 2 eller 3 deling af gødskning være anbefalelsesværdig.

Billede 4 Kraftig udviklet rugmark 1. marts. Foto Jens Nygaard Olesen

Tabel 3 Forslag til udbringningsstrategi i vinterrug og triticale.

Til toppen

Teknik


Gødningsspreder og sprøjtetjek

Af planterådgiver Jens Peder Pedersen

Gødning og sprøjtesæsonen nærmer sig, og det er på høje tid at få gennemgået udstyret. Det er vigtigt at maskinerne placerer gødningen og kemien, hvor vi ønsker det, og ikke tilfældigt. Den dag vi skal i marken er det for sent at gennemgå maskinen, og er der dele der skal udskiftes eller vedligeholdes er dagen før måske også for optimistisk.

Gødningssprederen

For gødningsspredere er det vigtigt, at vi har styr på, at vi får spredt gødningen korrekt, ellers virker den jo ikke efter hensigten. For at kontrollere spredningen kan man anvende spredebakker, de kan lånes hos SAGRO - du skal kontakte planterådgiver Jens Nygaard Olesen, tlf. 7660 2356, jno@sagro.dk 

Man kan vælge at lave en prøvespredning på et areal, hvor man kan køre tidligt. Der køres gødning for mange penge ud, og vi ønsker optimal effekt for afgrøden. En generel kritisk visuel gennemgang af sprederen er et godt sted at starte, efterfulgt af en funktionsgennemgang, tjek for slid og udskift dele - efter behov. Er der kantspredningsudstyr på gødningssprederen, er det vigtigt, at det også virker, så vi så vidt muligt holder gødningen inde på marken, når der nu er betalt for den. Når du er i marken med gødningssprederen, er det vigtigt at holde øje med, om der bruges den forventede mængde gødning, her er en visuel kontrol af spredningen også en god ide. Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er også at holde øje med gødningens kvalitet, når den er betalt skal man også have en ordentlig vare.


Marksprøjten

Marksprøjten skal naturligvis også virke efter hensigten, og derfor skal den gennemgås inden sprøjtesæsonen. Der kører mange nysynede sprøjter rundt lige nu, og en sprøjte som er nysynet, må man gå ud fra er fuldt funktionsdygtig, men derfor er det alligevel en god ide, at fylde vand i, og teste tryk og dyser, inden kemien kommer i. Er sprøjten endnu ikke synet er det ved at være på høje tid. Forårsgennemgang af sprøjten bør starte med gennemskylning med rigeligt vand. Her kan man passende kontrollere for utætheder når der er vand i systemet. 

Herudover bør man: 

  • Tjekke at bommen er stabil og i orden.
  • Rense og kontrollere alle filtre
  • Tjekke manometer – mål vandmængden på en ny dyse i 1 minut ved 3 bar, det skal stemme overens med tabelværdier.
  • Tjekke dyser, slidte dyser skal udskiftes - de giver et dårligt resultat i marken.
  • Kalibrere og kontrollere evt. sensorer på sprøjten.

 

Til toppen

Cropsat - Raps tildelingskort

Af planterådgiver Jens Peder Pedersen og Lene Mathiasen

SEGES har for mange rapsarealer lavet et gradueret tildelingskort ud fra satellit billeder af rapsens biomasse i efteråret. Man kan se, om der findes tildelingskort på ens egen bedrift, ved at logge på landmand.dk og finde dem der.

Der vil i forbindelse med kortet være information om, hvilket kvælstof niveau de mener, der er den optimale på marken, og om en graduering er en god ide. Dette er beregnet ud fra rapsens biomasse omkring den 10. oktober 2016. Hvor der ikke findes kort, kan det skyldes problemer med skydække i efteråret, eller at rapsmarken ikke har været registreret i Markonline 1. februar 2017.

Kortene er lige til at downloade og køre i marken med, hvis man har udstyret på gødningssprederen. Har man ikke udstyret, kan kortene og deres information, bruges som god inspiration til den første gødskning af vinterrapsen.

Vil man udnytte kortene, skal man gå til dem med kritisk sans, og vurdere informationen sammenholdt med ens eget kendskab til marken og dens udbyttepotentiale.

Cropsat giver nu mulighed for at redigere i tildelingskortene. Vil man redigere i rapstildelingskortet, er man nødt til at gå ind og lave et nyt kort selv på Cropsat.dk, som man kan redigere. Det kunne være, hvis der er områder af marken, der skal nedprioriteres pga. snegleangreb eller kålbrok.

Hvis du vil vide mere om cropsat.dk-kortene, kan du kontakte din planterådgiver.

Billede 5 Skærmdump fra cropsat.dk

Til toppen

Giv dine dræn et helbredtjek

Af planterådgiver Per Skodborg Nielsen

Dårlig vækst, høstbesvær, ærgrelser over vandlidende områder og gyllespor, der minder om en militær øvelsesplads? Hvis det er sådan, du husker 2016, tyder det på, at dine drænforhold ikke har været i orden.

Forhåbentlig er der allerede gjort en indsats lige efter høst hvor jorden som regel er farbar, og arbejdet kan udføres, uden der laves yderligere struktur- og afgrødeskader, ligesom muligheden for at få etablere vintersæden i et veldrænet såbed er en væsentlig faktor. At udføre drænarbejde under vandmættede forhold om foråret lige op til såning med drænmaskiner der ”pløjer” sig igennem er ikke optimalt, men kan blive en nødløsning.

Vedligeholdelse og eftersyn

Find drænkortet frem, på med støvlerne og ud at kigge til brønde og udløb. Tjek brøndene for vandføring, sand og grus. Er der tydelige okkeraflejringer og/ eller sand i rørene skal der spules ligesom sand og grus skal fjernes fra brøndene. HUSK at opsamle okkerholdigt vand så det ikke udledes til vandløb. Sæt gerne en markeringspæl ved drænudløb i grøfter mv. så er de hurtig at finde ved både kontrol og evt. spuling. Husk altid at ajourføre dine drænkort med reparationer og nyanlæg. Der bruges rigtig mange rendegravertimer på at lede efter dræn og brønde, fordi kortene er bortkommet eller ikke er ajourførte. 

FarmTracking – en sikker markering af drænbrønde og anlæg

Drænbrønde – ikke mindst de underjordiske kan med fordel GPS-markeres via FarmTracking. Download FarmTracking appen gratis via enten Google Play eller App Store og log ind med dit landmand.dk login. Med FarmTracking Free kan man også oprette andre hot spots på sine marker som f.eks. sten, sprøjtevinduer og flyvehavrekolonier mv. Se fig. 2.

Dræningens positive væksteffekter:

  • Bedre luftskifte og dermed ilt til rødderne
  • Højere jordtemperatur
  • Større roddybde
  • Større rodzonekapacitet = mere plantetilgængelig vand
  • Bedre plantebestand
  • Mindre plantestress
  • Mindre ukrudt/lettere bekæmpelse i veletablerede afgrøder
  • Mindre næringsstofudvaskning
  • Mindre N-tab ved denitrifikation

Dræningens positive markeffekter:

  • Tidligere og mere rettidig etablering
  • Længere vækstsæson
  • Bedre høstforhold
  • Mindre slid på maskiner og materiel
  • Mindre brændstofforbrug
  • Øget bæreevne
  • Reduceret jordpakning
     

Hvad koster det at dræne?

Er det dyrt at dræne? Ja. Kan det betale sig at lade være? Næppe. Priserne for dræning vil generelt ligge i niveauet 15.000- 20.000 kr./ha alt efter metode, rørvalg og jordtype. Dertil kommer de fremtidige vedligeholdelses omkostninger. Trods de nuværende kornpriser på omkring 100 kr./hkg vil gevinsten ved dræning med dagens renter i de fleste tilfælde kunne dække forrentning og afskrivning af investeringen. Et udbyttetab på 10-15 % i kornafgrøder ved mangelfuld dræning er ikke ualmindeligt, hvorfor tabet alt efter afgrøde/pris godt kan løbe op i 1.000 kr./ha/år eller mere.

Hvordan skal arbejdet udføres?

Det er vigtigt, at man vælger en erfaren og grundig drænentreprenør, som kan give den rigtige rådgivning i forhold til jordbundstype, drænmetode, rørtype og valg af pakkemateriale. Fejldisponeres her står man i værste fald tilbage med et drænsystem som efter få år har ringe eller ingen effekt.
 

Lovgivning og regler for dræning

Dræning reguleres primært via vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og okkerloven, og der skelnes mellem vedligeholdelse og ny dræning. Iflg. vandløbsloven er der fri dræningsret fra bredejere til naturlige åbne vandløb på egen ejendom. Ønskes dræning til rørført vandløb eller over anden ejers areal skal der søges tilladelelse hos kommunen.
 

Okkerpotentielle områder

Sker dræningen i okkerpotentielt område, SKAL der søges tilladelse hos kommunen. Ved vedligeholdes af dræn i okkerområder må spulevandet ikke udledes direkte i vandløbet, men skal opsamles og evt. udspredes på marken.
 

Naturbeskyttede områder

Ønskes dræning gennemført i eller igennem et §3- eller Natura 2000-områder, må der ikke graves eller på anden måde ændres på arealets tilstand uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Billede 6 Vandlidende areal

 

 

Billede 7 Dræn tilstoppet af trærødder

 

Figur 1 Grundvandsniveau og roddybde

 

Figur 2 Flyvehavre markeret i FarmTracking

Til toppen
Download pdf