Header billede

TILVÆKST Salgsafgrøder, nr. 24. 31. august 2017

MARK


Aktuelt i marken

Af planterådgiver Marie Uth

Landskabet er præget af høstede marker, og høsten af sent sået vårbyg er nu også i gang.

Sen såning af raps

Vi er nu så langt henne, at vi ikke kan anbefale at så raps. Nogle landmænd kan være fristede til at så raps alligevel, men som hovedregel vil det ende med at blive en dårlig forretning.

Udgiften til etablering af raps er stor, og en sen sået og svagt udviklet mark er dyr at pleje. Dermed er det et stort tab, hvis rapsen bliver kasseret til foråret, fordi afgrøden er for svag. I tabel 1 er der lavet et overslag over de samlede omkostninger til etablering og pleje af raps i efteråret.

Tabel 1 Overslag over udgiften i efteråret til dyrkning af vinterraps.  Der er både indregnet stykomkostninger og maskinomkostninger.

Snegle-situationen

Der er fortsat en stor forekomst af snegle, og som vi har skrevet om gentagne gange efterhånden, er det afgørende at være på forkant med bekæmpelsen. Vinterraps er mest følsom, og korsblomstrerede efterafgrøder er også udsatte. Vi desuden set store skader i vintersæd de seneste år på udsatte arealer, så der skal også være fokus på snegle ved etablering af korn.  

Billede 2 Snegl i gang med at spise korn i kornstub på Salling. Snegle har også gnavet i græsstrået til højre. Forekomsten af agersnegle på denne egn er voldsom i år, og landmanden frygter, at efterafgrøderne bliver spist. Billedet er taget den 29. august (Foto: Jens Peder Pedersen, SAGRO).

Rapsrødsot

Rapsrødsot – tidligere kaldt turnip yellow virus – overføres med ferskenbladlus i efteråret. Rapsrødsot er en relativ ny sygdom, og vi har ikke meget viden om den endnu. Det har vist sig, at rapsrødsot ofte forekommer i vores marker, men det ser ud til, at den ikke har stor effekt på udbyttet. Derfor anbefaler vi som udgangspunk heller ikke at bekæmpe ferskenbladlus i raps.

Til toppen

REGLER OG TILSKUD


Minivådområder

Næste trin i landbrugspakken er nu sat i gang – nemlig den del, der handler om at etablere frivillige virkemidler i form af minivådområder, vådområder og skovrejsning.

På trin 1 blev kvælstofkvoterne sat op til det økonomisk optimale, og for at vi kan bevare de nye kvoter, skal der fjernes kvælstof via frivillige virkemidler.

Det er nu, du skal i gang, hvis du vil etablere et minivådområde. Alle udgifter betales af staten og EU. Du kan få hjælp til planlægning og ansøgning af en af vores oplandskonsulenter.

Læs mere på sagro.dk

Billede 3 Skitse af et minivådområde (Kjærgaard og Hoffmann, AU).

Til toppen

ARRANGEMENTER


HJERM - 360 grader rundt om raps

Den 7. september kl. 10-11.30 er der forsøgsmarkvandring på Ytteborg, hvor vi kommer omkring stort set alle aspekter af rapsdyrkning om efteråret: Etableringsmetoder, plantetal, gødskning og planteværn, herunder ukrudtsstrategi med det nye middel Belkar. Se mere her

Til toppen
Download pdf