Header billede

TILVÆKST Salgsafgrøder, nr. 14, 1. juni 2017

MARK


Aktuelt i marken

Af Planterådgiver Henning Frostholm

Temperaturen har mange steder været over 25 °C i den forgangne uge, og det kan ses på afgrøderne – både positivt og negativt. Der, hvor vandforsyningen er i orden, har planterne nydt godt af de høje temperaturer, andre steder har de lidt i varmen. Der, hvor der kan vandes, bør vandingsmaskinerne derfor køre på fuld kraft i øjeblikket – se vandregnskabet og en vandingsvejledning for dit lokalområde ved at følge linket på denne side.

Vinterrug

Vi finder brunrust i flere ubehandlede marker, og her vil det stadig være rentabel med en sprøjtning ved over 10 % angrebne planter – anvend f.eks 0,45 l Orius pr ha. Er der allerede sprøjtet, ser vi ikke pt. angreb af brunrust, men hold øje med markerne, hvis vi igen får en periode med varmt og tørt vejr. Brunrusten skal bekæmpes frem til stadie 70 (blomstring afsluttet).
 

Vinterhvede

De første marker er så småt begyndt at skride, og her er det højaktuelt at få afgrøden beskyttet mod septoria, hvis det ikke allerede er sket. Sidste aksbeskyttelse kan vente, til akset er skredet helt igennem. Der er endnu forholdsvis få hvedegalmyg, men der bliver fortsat kigget til fælderne.
 

Vårbyg

Der er stor spredning i vårbyggens udvikling. Nogle marker er i stadie 30-31, og andre er i stadie 37-39. Der, hvor der endnu ikke er gødet færdig, er det ved at være på høje tid – det ser ud til, at der er lidt vand i vejrudsigten, så se at få det sidste gødning ud nu, så regnvandet kan være med til at få det opløst hurtigt. Det er også ved at være tid til den første og måske eneste svampesprøjtning i de tidligste vårbygmarker. Vi finder en del bladplet – især i upløjede marker. Bygbladplet bekæmpes ved over 10 % angrebne planter i modtagelige sorter. Har du mange rester af svampemidler, kan du ofte få dem brugt i vårbyggen, da flere midler har god effekt mod de aktuelle sygdomme  – se forslag til svampebekæmpelse i vårsæd længere nede på siden. 

Mange steder står vårbyggen lidt for kraftigt, og der er risiko for lejesæd. Her kan det være relevant at vækstregulere evt. sammen med svampesprøjtningen, men husk, at du aldrig må vækstregulere stressede planter. Der findes flere egnede midler, f.eks Moddus M, Cuadro, Trimaxx  0,2 – 0,4 l pr ha eller 0,4 – 0,6 l Terpal. Husk at nedsætte doseringen med typisk 20 %, hvis du blander med et svampemiddel.

Vinterraps

Vinterrapsen afblomstrer nu hastigt, og det er ikke længere aktuelt at følge udviklingen af skulpegalmyg, da de kun kan gøre meget lidt skade på nuværende tidspunkt. 
 

Bestilling af vintersæd 

Det er efterhånden et stykke tid siden de første vintersædsannoncer var i fagbladene og sælgerne har også allerede været i gang. Det er altid spændende at prøve en ny sort og måske være den første på egnen, der kan vise den frem. Ofte er de helt nye sorter dog en del dyrere end de gamle, og dels kan man også blive overrasket af nogle uheldige egenskaber som dårlig vinterfasthed eller en sygdomsmodtagelighed, der endnu ikke har været sat på prøve. Derfor vil det altid være en god idé kun at afprøve de nye sorter på en mindre del af dit areal og i stedet vælge én eller flere af de mere afprøvede sorter på resten.  Længere nede på siden kan du få et overblik over de sorter, der er i handlen indenfor alle vintersædsarter samt vinterraps.

Til toppen

Svampestrategi i vårsæd

Af Planterådgiver Birgit Vestergård

Mere kvælstof - flere svampe?

Med hensyn til meldug er svaret ”ja” mens der for de fleste andre svampe ikke er noget klart svar. For vårbyg dyrkes der næsten kun én sort, Propino, der er meldugmodtagelig.

I følge landsforsøgene ændrer højere N niveau ikke på den optimale strategi m.h.t. antal kørsler og doseringer. Merudbytterne for behandlingerne er til gengæld lidt højere.

Svampemidler har også effekt på stråets styrke. Som tommelfingerregel kan man regne med ca 20 % stråstyrkende effekt. Blander man med et vækstreguleringsmiddel, kan dette derfor reduceres tilsvarende.

Vårbyg

Mere svampemiddel i maltbyg? 

Dette emne er behandlet i virkelig mange landsforsøg. I maltbygsorter, der sorterer godt- hvilket stort set alle de gængse gør - vil små angreb af svampe ikke gå ud over kvaliteten. Derfor: Gå efter merudbyttet, brug de nedenfor nævnte principper som udgangspunkt, så er kvaliteten ikke ”i spil” af den grund.

Behandlingstidspunkt 

For meldug og rust kan man behandle når der er noget at se: Den generelle skadetærskel er  nu ca 10 % angrebne planter. Blandt de gængse sorter på markedet, får kun Propino meldug af betydning.

For bygbladplet og skoldplet skal der behandles før smitten bryder ud på de øverste blade.

Hvor der allerede nu er masser af især bladplet på de nederste blade, bør der behandles snarest. Behandlingen bør deles i to, hvis kornet endnu ikke har spidsen af fanebladet fremme. Husk da: visse midler må kun bruges én gang og for manges vedkommende skal der gå 14 dage mellem behandlingerne.  

Billede 1 Bygbladplet af nettypen (Kilde: SEGES).

Skoldplet er mere afhængig af nedbør og smitter typisk massivt efter 5-7 nedbørsdøgn (ud af 14). Igen: er der massive udbrud på de nederste blade, kan der være en god sikkerhed i at dele behandlingen hvor kornet endnu ikke har fanebladet fremme. Hvor man regner med vækstregulering under kornets strækning, er det helt oplagt at medtage et svampemiddel, og evt. følge op senere, lige før skridning.

Løsningsforslag

I år er det nye middel, Propulse, med i løsningsforslagene. Midlet virker generelt godt i vårbyg, dog ikke mod rust. Det bidrager ikke i væsentlig grad til resistensstrategien i vårbyg, og billigere løsninger vil derfor ofte være at foretrække.

Som det ses af figur 1 er der god økonomi i at medtage Aproach eller Comet Pro i behandlingerne . Amistar, der også er et strobilurin, fravælges da der er udbredt resistens mod dette middel i bladpletsvampene. Amistar kan evt. indgå i blandingen i sorterne Flair, KWS Irina og Laureate, der er mindre modtagelige for bladplet. 

Figur 1 Effekt af tilsætning af strobilurin til svampebehandlinger omkring skridning (Kilde: SEGES).

Tabel 1 Løsningsforslag i vårbyg

Havre

I havre er meldug oftest problemet m.h.t. svampe. Med stigende N- niveau ses også mere meldug. Under strækning kan der desuden være aktuelt med et mere bredt virkende middel, især hvis der kan ses bladplet og efter en våd periode.


Tabel 2 Løsningsforslag i havre

Billede 2 Havrebladplet (Kilde: SEGES).

Vårhvede

I vårhvede er meldug og gulrust de værste svampe. Modsat vinterhvede er septoria et mindre problem, og de målte merudbytter for svampebehandling ligger typisk på et noget lavere niveau. Også angreb af hvedebladplet er generelt svagere end i vinterhveden, også ved pløjefri dyrkning.

Skadetærskler

  • Meldug: Tærskel: 25 % angrebne planter under buskning/strækning
  • Gulrust: Bekæmpes ved forekomst
  • Brunrust: Tærskel: 25 % angrebne planter i st 30-31 (1. knæ fremme), herefter : 10 % planter
  • Septoria: Ingen tærskel-model for vinterhvede. Efter en fugtig periode op mod skridning behandles. Stil efter en regulær aksbehandling, d.v.s. det er en fordel at behandling sker under gennemskridning.

Hvede-bladplet: Ingen skadetærskel. Ved reduceret jordbehandling bør midler med meget prothioconazol (Proline, Proline Xpert, evt. propuls) foretrækkes. Hvis rust dominerer dog helst Folicur Xpert, Prosaro, der indeholder mere tebuconazol (Orius).


Tabel 3 Løsningsforslag i vårhvede

Husk, at mange midler, f.eks. Prosaro, Proline Xpert max. må bruges 2 gange og med min. 14 dage imellem.

Ved højere svampetryk kan løsningsmulighederne desuden begrænses af triazolregler. Rent Proline (eller det nye Propulse) er ikke omfattet af triazol-reglerne.

Til toppen

SAGRO Protein

Af planterådgiver Jens Nygaard Olesen

Salgsafgrøde teamet har i 2017  startet et projekt med Hestebønner, der gerne skulle fremme afgrødens dyrkningsomfang. Projektet har vi valgt at kalde SAGRO Protein, da afgrøden ud over, at medvirke til et bedre sædskifte, også er et godt supplement til dyrt indkøbt protein i kvæg og svinefoder.

I forbindelse med opstart af projekt SAGRO protein, er der etableret en erfagruppe for avlere af hestebønner. Dette naturligvis for at medvirke til erfaringsudveksling mellem landmænd.  Faktum er, at afgrøden historisk set, har været dyrket i et meget lille omfang bl.a. pga. et sent høst tidspunkt, og et for lavt udbytte. Nye sorter har ændret noget på dette forhold og gjort afgrøden mere interessant.

Erfagruppens hensigt er, at forøge afgrødens økonomiske resultat gennem nedenstående områder.

  • Etablering
  • Gødskning
  • Ukrudtssprøjtning
  • Svampesprøjtning
  • Høst
  • Konservering
  • Fodring

Erfagruppen har haft sit andet møde i den forgangne uge, hvor aktuelle problematikker blev behandlet. Den anbefalede sådybde er 6-8 cm for at fremme afgrødens rodudvikling. Dette skal der nok være mere opmærksomhed omkring fremover. Ukrudts sprøjtningen var lykkedes godt nogle steder - andre steder knap så godt. Da vi har en restriktiv pesticid lov, med begrænsede pesticider til rådighed, er timingen for behandlingstidspunktet  helt afgørende.

Erfagruppens leder er Eva Tine Engelbreth og gruppen holder sit næste møde i slutningen af juni. Her kan der sagtens være flere avlere med.  Kontakt Eva eller undertegnede, hvis man ønsker at deltage og få nogle praktiske erfaringer med hjem i værktøjskassen.

Til toppen

Sortsvalg i vinterraps

Af planterådgiver Jens Nygaard Olesen og Henning Frostholm

Vinterrapssorter, der har præsteret et højt og stabilt udbytte gennem flere års forsøg, bør udgøre den største del af årets indkøbte udsæd. Hvis du dyrker store arealer, kan sortsvalget med fordel spredes på flere sorter.

Fokus ved valg af vinterrapssort:

  • Et stort og stabilt udbytte af frø af standardkvalitet gennem flere års forsøg
  • God vinterfasthed
  • Passende højde ved høst
  • Lav modtagelighed mod Phoma (rodhalsråd)
  • Lav modtagelighed overfor lys bladplet
  • God dryssefasthed (skulpeopspringsresistens)
  • Pris på udsæd og behov for planteværnsindsats (vækstregulering) i dyrkningssæsonen

Udsæd til linjesorter er ofte billigere end til hybridsorter, ved et udbytteniveau på 50 hkg pr. ha, svarer en forholdstalsenhed til ca. 50 kg frø ha eller ca. 130 kr. pr. ha, det vil sige, at hvis udsæden til en linjesort koster ca. 400 kr. mindre pr. ha end en hybridsort svarer det til ca. 3 forholdstalsenheder.

 

Markedsførte sorter

Der afprøves årligt et meget stort antal sorter af vinterraps. Af disse markedsføres kun en mindre andel. I tabel 4 ses en liste over de sorter, som Danish Agro, DLG/Sejet, Nielsen & Smith, ATR Landhandel og DLF markedsfører i 2017.

Der er igen i 2017 givet dispensation til, at man i Danmark kan bejdse med Cruiser Raps og Modesto 480 FS, det er derfor igen muligt at producere og sælge udsæd i Danmark bejdset med de såkaldte neonicotinoider. Såning med neonicotinoider er tilladt til 10. september. Efter denne dato må landmanden opbevare evt. rester af bejdsede frø, men frøene må først anvendes ved evt. fornyet dispensation i 2018.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad ens udsæd er bejdset med. Der vil være udsæd på markedet, som er bejdset med midler, der er mindre effektive mod rapsjordlopper. Det fremgår af tabel 4, at de fleste sorter kan fås neonicotinoidbejdsede, men flere af sorterne sælges også bejdsede med svampemidlet thiram, som ikke har effekt mod skadedyr.

 

Foto: Jens Nygaard Olesen

Cruiser RAPS og Modesto har effekt, til omkring 2-3 løvblade er udviklet. Der er derfor oftest behov for en supplerende sprøjtning med et pyrethroid mod rapsjordlopper.

Der er flere sorter med resistens mod kålbrok på listen, men alle sorter har samme resistensgrundlag. Vælg derfor kun resistente sorter til arealer hvor du ved der forekommer kålbrok.

Der findes ikke danske oplysninger om sorternes modtagelighed overfor rodhalsråd og lysbladplet. På AHDB's hjemmeside, kan man finde data for modtagelighed for nogle af sorterne. (Lys bladplet = light leaf spot, og rodhalsråd = stem canker, skalaen går fra 1-9, hvor et højt tal svarer til en god resistens.)

Resistens mod rapsrødsot findes i 2 af sorterne. Rapsrødsot er en virussygdom, der spredes med bladlus om efteråret. Sygdommen kan ved massive angreb give et udbyttetab på op i mod 20 %, men så store tabe forventes almindeligvis ikke. Rapsrødsot blev tidligere omtalt som Turnips Yellow Virus.

I tabel 5 fremgår det også, om sorterne anbefales til tidlig eller sen såning. Sorter der anbefales til sen såning har en hurtig udvikling om efteråret, og kan derfor også være at foretrække i lidt sene eller kølige områder i landet.

Til toppen

Sortsvalg i vinterhvede

Af planterådgiver Jens Nygaard Olesen og Henning Frostholm

Følgende punkter er relevante at vurdere inden der vælges sorter i hvede

  • Udbytte og udbyttestabillitet
  • Indhold af råprotein
  • Modtagelighed for svampesygdomme
  • Fremavlsareal

Andre specielle hensyn kan være

  • Egnethed som 2. eller flere års hvede
  • Egnethed til tidlig såning
  • Brødhvede/industri(kiks- og kageproduktion)
  • Stråstyrke (specielt på lave arealer og meget husdyrgødning)

 

    I tabel 6 er sorternes udbytte, anvendelsesmuligheder og indhold af råprotein sammenlignet. Samtidig vises hvor mange ha. der er udlagt af de enkelte sorter til høst 2017 og hvilket firma der umiddelbart repræsenterer sorten – de fleste firmaer vil kunne skaffe alle sorter. Sorterne med det højeste udbytte over de sidste 3 år står øverst

     

    Det vil altid være en god idé at vælge flere sorter, for på den måde at sprede risikoen. Det er altid spændende at prøve de nye sorter, men her mangler man tal for udbyttestabiliteten og derfor vil det være relevant kun at vælge nye sorter til en lille del af hvedearealet. Det kan også være en fordel at vælge sorter fra forskellige forædlere, da der på den måde er chance for at få sorter der ikke er genetisk beslægtede.

    Kigger vi alene på udbyttet over få år, vil sorter som Benchmark, Torp, Kalmar og Sheriff være interessante sorter.

    Tidlig sået hvede

    Med reglen om at hvede sået før 7. september kan tælle med som pligtige efterafgrøder i forholdet 4:1 (gælder også de andre vintersædsarter) vil det også være relevant at skelne mellem sorternes egnethed til tidlig såning. Det er klart, at forfrugten er vigtig, da hvede efter hvede ikke bør sås før efter 15-20. september, men der hvor forfrugten er iorden kan man lige så godt udnytte denne mulighed. Nogle hvedesorter har en meget kraftig vækst i efteråret og det vil alt andet lige være et problem hvis sorten sås tidligt da en kraftig afgrøde vil have større problemer med sneskimmel og dermed overvintring. Andre sorter er mere sene i udvikling og vil dermed bedre kunne sås tidligt.

    Sorter der egner sig til tidlig såning er f.eks Benchmark, Torp, Viborg, KWS Lili, KWS Cleveland

    Til toppen

    Sortsvalg i vinterbyg

    Af planterådgiverne Jens Nygaard Olesen og Henning Frostholm

    Vinterbyg er med sit tidlige høsttidspunkt, med til at udjævne arbejdspresset i høstperioden, og en næsten nødvendig afgrøde forud for vinterraps.

    De seksradede og Hybridsorterne topper udbyttet i landsforsøgene i 2016. KWS Kosmos og Mercurioo topper på sortslisten med et forholdstal på hhv. 108 og 106. Kosmos er en højt ydende 6 radet sort og Mercurioo er en Hybrid. Det må forventes at en gammel kending, som Matros har haft sine bedste dage på sortslisten. De største vinterbygsorter på markedet i 2017 vil blive domineret af KVS Infinity (2r), KWS Meridian (6r) og Heimdal (2r)

    Strategien for sortsvalg er at vælge en sort med:

    • højt udbytte over flere år
    • højt energiindhold til svinefoder
    • hvis kornsælger, god kerne kvalitet/høj hektolitervægt
    • lav modtagelighed for svampesygdomme
    • god stråstivhed


    Mercurioo, Wootan og
    Trooper er alle hybridsorter. Hybridsorterne er generelt mere tolerante for manganmangel, da de med den tidlige etablering, hurtigt opnår et stort rodnet.

    Vælger man en hybridsort er det vigtigt at huske på at tidlig såning er den første betingelse for succes. Udsædsmængden er ca. 2/3 af linjesorter og det opvejer til dels at udsæden er dyrere end linjesorter, men den skal sås rettidigt for at kunne nå at buske sig tilstrækkeligt.

    Til toppen

    Sortsvalg i vinterrug

    Af planterådgiverne Jens Nygaard Olesen og Henning Frostholm

    Ved valg af sort er stråstivhed en vigtig parameter ud over udbytteniveauet, så risikoen for lejesæd minimeres og evt. vækstregulering kan undgås. Med de nye og højere gødningskvoter bør stråstivhed vægtes endnu højere.

    Generelt er sygdomme ikke det helt store problem i vinterrug omend angreb af især brunrust kan være tabsgivende.

    Til toppen

    Sortsvalg i Triticale

    Af planterådgiverne Jens Nygaard Olesen og Henning Frostholm

    Sortsvalget i triticale er meget begrænset og det samme gælder det dyrkede areal.  Sorternes resistens mod gulrust er helt eller delvist tabt og tillige har ikke mindst hybridrugen fortrængt triticalen.

    Til toppen

    ARRANGEMENTER


    Planteaften på Ytteborg

    Tid: Torsdag den 15. juni kl. 19.00-22.00
    Sted: Forsøgsgården Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

    Tema om "selvkørende landbrug"

    Hvor meget kan nyere traktorers forager-automatik og GPS-udstyr "selv" klare, når først automatikken er indstillet?
    Kan man stole på en førerløs maskine med roterende knive?

    Kom og lær, hvordan du udnytter mulighederne fuldt ud på en håndfuld af de største traktormærker.

    Læs mere om arrangementet her

    Til toppen

    Sortsfremvisning i vår- og vintersæd - Gørding

    Tid: Onsdag den 21. juni kl. 19.00-21.30
    Sted: Forsøgsarealet ved Gørding Lourupvej 1, 6690 Gørding

    I samarbejde med Danish Agro fremviser vi aktuelle sorter i vår- og vintersæd, hvor fokus er udbytte, sygdomsresistens og gode dyrkningsegenskaber.

    Vi vil fremvise et udpluk af de mest relevante emner fra det store forsøgsareal. Gødningsstrategi i vinter- og vårsæd er højaktuel under det nye norm regime.

    Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand, ligesom de vil give en markedsorientering.

    Til toppen

    VANDING

    Download pdf